Friedrich Wilhelm I. af Preussen – Soldaterkongen
Friedrich Wilhelm I. af fyrsteslægten Hohenzollern var konge i Preussen fra 1713 til sin død i 1740, derudover Markgreve af Brandenburg og Kurfyrste i det Hellige Tysk-Romerske Rige. Han bar tilnavnet “Soldaterkongen”. Friedrich Wilhelm I. blev født i Berlin–Cölln 14. august 1688 og døde i Potsdam 31. maj 1740.
Udenrigspolitisk der vandt han dele af Obergeldern i Freden i Utrecht i 1713 og ved Freden i Stockholm betragtelige dele af Forpommern. Hans tilnavn “Soldaterkongen” fik han for at opbygge en stærk prøjsisk hær, som han kun 1 enkelt gang brugte i krig. Han tillod med sit indvandringspatent i 1732 mere end 15.000 forfulgte Salzburger Protestanter at bosætte sig i Preussen, hvilket gav ham et fornemt renommé på europæisk plan.
Friedrich Wilhelm huskes især for at have opbygget Brandenburg-Preussen som en uafhængig militærmagt og en stærk merkantilstat, hvor han indførte et omfattende statsligt finansvæsen samt en lang række sparetiltag ved det prøjsiske hof. På grund af sine omfangsrige reformer bliver han ofte omtalt som “Preussens største konge i hjemlandet”.
Kur- og kronprinsetiden (1688-1713)
Tiden ved hoffet i Hannover
Friedrich Wilhelm blev født 14. august 1688 i Berlin på Berlins byslot – Schloss zu Berlin-Cölln. Hans moder var Sophie Charlotte af Braunschweig-Lüneburg og hans fader Kurfyrste Friedrich III. af Brandenburg-Preussen. Otte dage efter sin fødsel blev han døbt i den daværende Berliner Dom og opkaldt efter sin bedstefar – Den Store Kurfyrste – med navnet Friedrich Wilhelm af den reformerte – calvinistiske – hofprædikant Georg Conrad Bergius. Friedrich Wilhelm blev døbt som tronfølger, da hans ældre broder Kurprins Friedrich August var død i august 1686. Han havde allerede fra barnsben en kraftig kropslig fremtoning. Allerede kort efter sin fødsel var hans forældre – Kurfyrsten og Kurfyrstinden – stærkt uenige om, hvordan han skulle opdrages. I sine første leveår opholdt han sig fra 1689-92 på hoffet i Hannover hos sin bedstemor, Kurfyrstinde Sophie von Braunschweig-Lüneburg. Allerede som barn var hans stærke egenart, trodsige og impulsive gemyt tydelig. Det er berømt, at han trynede og dominerede sin 5 år ældre fætter og legekammerat Georg August – der siden blev konge af Storbritannien og Kurfyrste af Hannover – som han regelret simpelthen pryglede. Grundet dette udviklede de to et livslangt fjendskab.
Skole og Uddannelse
Efter at Friedrich Wilhelm vendte tilbage fra Hannover da blev den videre opdragelse af ham overdraget til Marthe de Montbail, en Huguenot-kvinde der siden under navnet Madame de Roucoulle fungerede som Guvernante for opdragelsen af hans søn Friedrich. Hun lærte aldrig tysk i hele hendes levetid. Som de fleste af hans standsfæller talte Friedrich Wilhelm dårligt tysk, en simpel variant tilsat mange franske ord. Kammerfruen Eversmann var Underguvernante. Begge kvinder blev holdt til ilden af Friedrich Wilhelm. Eksempelvis slugte han et forsølvet skospænde, der heldigvis kunne udføres med et afføringsmiddel. En anden gang klatrede op i en vinduesåbning og lod begge de forskrækkede damer forstå, at med mindre de ville afstå fra at straffe ham, så ville han kaste sig ud af vinduet.
Moderen forkælede hendes barn. I modsætning hertil der udviklede han en kæmpe aversion mod hoffets repræsentative livsførsel som hans fader stod for, og enhver form for Pomp og Pragt blev undgået:
“Han afviste ligeledes det barokke, strenge ceremonielle hofliv samt de uselvstændige og skiftende yndlinge fra faderens regimente” (Citat fra Peter Baumgart).
“Han erkendte afvisende, at en hovedpude af Guld var en bjørnetjeneste og at den måtte kastes på ilden. Derimod besluttede han sig for at give sig selv et fedtlag i ansigtet, således at han tidligt fik et solbrunt og krigerisk soldateransigt tidligt i sit liv. (citat fra Karl Eduard Vehse).
“Det blev stadig tydeligere, at moderens stadig mere åndelige verden som Moderen begav sig i var ham fjern og at han stod lige så fjendtligt overfor den som for den mondæne og forfinede morbide Hofkultur. (citat fra Peter Baumgart).
Den 14-årige prins blev i 1702 medlem af Statsrådet (Geheime Staatsrat) og året efter medlem af Krigsrådet. Indtil hans regeringstiltrædelse deltog Kronprinsen i talrige møder og forsamlinger, hvor han lærte en lang række detaljer om de indre regeringsspørgsmål og hærvæsenet. Dermed blev det dårligt ledede 3-grevers-kabinet under Johann Kasimir Kolbe von Wartenberg heller ikke holdt skjult for ham. Trods det at Kronprins Friedrich Wilhelm indtog en stadig mere kritisk holdning til hans Faders regeringsførsel, da udeblev en ulmende Fader-Søn-konflikt, da Kronprinsen var inderligt imod en åben modstand mod Monarken.
Pingback: Berliner Dom (1536-1747) (Tidligere bygning) | Historiskerejser.dk
Pingback: Sanssouci Slot | Historiskerejser.dk
Pingback: Rheinsberg Slot | Historiskerejser.dk
Pingback: Potsdam | Historiskerejser.dk
Pingback: Frederik den Store af Preussen | Historiskerejser.dk
Pingback: Hohenzollern | Historiskerejser.dk
Pingback: Gedenkstätte Lindenstrasse 54/55 | Historiskerejser.dk
Pingback: Berlins historie: Årstalsliste | Historiskerejser.dk
Pingback: Charlottenburg Slotshave | Historiskerejser.dk
Pingback: Charlottenburg Slot | Historiskerejser.dk