Dresden er kendt som Elbens Firenze. Den er sindbilledet på det smukkeste og ypperste af de tyske byers pragt i den “Verden af Igår” der på mange måder forsvandt med verdenskrigenes hærgen. Dresden er blevet genskabt efter de massive ødelæggelser som den blev udsat for i slutfasen af Anden Verdenskrig. Så når man når den smukke by ved Elben, da møder man blikket af Semper-Operaen, Zwinger-Museerne, Residensslottet, de Brühlske Terrasser samt kirkerne Hofkirche og den usigeligt smukke og genopbyggede Frauenkirche.
På denne 5-dages rejse bor vi centralt i Dresden, med masser af muligheder for at opleve de ovennævnte seværdigheder i centrum, men også en tur hvor der dertil er lagt mange oplevelser ind på rejsen. På udturen får vi en rundvisning på Hundertwassers banegård i Uelzen, mens vi på hjemturen oplever en fornem kørsel langs Elben og overnatter i Martin Luthers by Wittenberg på årsdagen – 31.oktober – hvor han 502 år tidligere slog teserne op på kirkedøren i Wittenberg, der vil være tid til at se de nyligt restaurerede museer.
Rejsen Kort Fortalt
LÆS ARTIKLEN OM ELBENS FIRENZE
1.dag: Hundertwassers Banegård i Uelzen på vej til Dresden
Vi starter dagen med opsamling i Fredericia ved Banegården samt ved motorvejen ud for Kolding. Der er rundstykker i bussen og kaffe på kanden og derefter går det sydover. Vi passerer grænsen og vil gerne opleve andet end motorvej på disse køredage, så der er forhåndsbestilt frokost på banegården i Uelzen, der ligger ved Elbens Sidekanal i Niedersachsen. Banegården er bygget af arkitekten Friedrich Hundertwasser og i forbindelse med frokosten får vi en kort lille rundtur og introduktion til Hundertwassers arkitektoniske ideer.
Derefter fortsætter vi forbi Braunschweig og ind i det gamle DDR forbi Magdeburg og Leipzig og videre til vort centralt beliggende hotel Ibis Dresden Zentrum. Det ligger i handelsgaden Prager Strasse ved Banegården i Dresden 950 meter fra Altmarkt. Vi spiser første aften på hotellet.
2.dag: Byrundtur til fods i Dresdens gamle del.
På denne dag er vi på gående byrundtur i Dresden. Vi bevæger os mod den historiske Altstadt, hvor vi passerer et af arnestederne for den fredelige revolution i 1989 Kreuzkirche, med det berømte drengekor. På vores vej igennem byen går vi ind omkring det genetablerede residensslot, vi ser et af verdens ældste offentlige museer: Zwinger, vi ser Semperoperaen hvor Richard Wagner og Richard Strauss uropførte flere af deres mesterværker, bevæger os forbi Hofkirche hvor den byens vigtigste kurfyrste August den Stærke ligger begravet, forbi det imponerende Fyrstetog hvor samtlige fyrster og konger i Sachsen er fremstillet til hest i Meissenporcelæn og ikke mindst den genopbyggede pragt Frauenkirche, hvis indre er lige imponerende som dets ydre. På de Brühlske Terrasser som Goethe kaldte “Europas balkon” får vi et fantastisk syn på Augustusbrücke og Neustadt.
Derefter slutter vi rundturen med at gå til frokost, hvor det vil være oplagt at besøge nogle af de mange museer som vi har fået præsenteret eller at udforske de mange spændende områder i byen. Eftermiddagen er til at nyde på egen hånd.
Om aftenen arrangeres der fællesspisning på restaurant i byen for de interesserede.
3.dag: Dresden Bustur – Basteiklipperne og Sejltur på Elben og byrundtur til fods i Neustadt
Dagen starter tidligt med køretur i Dresden, hvor vi kører til Dresden-Neustadt for at køre forbi det store område, der ikke blev bombet under Anden Verdenskrig. Det består af det spændende område Ydre Neustadt og området med Tysklands største kasernekompleks Albertstadt. Vi gør et kort fotostop ved Militærhistorisk Museum, som Daniel Liebeskind har tegnet. Derefter fortsætter vi langs Elben med vinrækker og flot udsigt til de små slotte langs Elben. Vi krydser Loschwitz-Brücke – kaldt Blaues Wunder – og kører via Weisser Hirsch og Pillnitz langs Elben til Pirna og ind i det smukke træ- og klippebeklædte Saksiske Schweiz. Vi gør holdt ved det mest spektakulære sted Bastei i Sandstenslandskabet. Der bliver tid til at gå ud på klipperne, hvor praktisk fodtøj er tilrådeligt.
Efter opholdet ved Bastei der kører vi dybere ind i det Saksiske Schweiz og til Bad Schandau og over Elben forbi Königstein og Pirna og endelig til Pillnitz, hvor vi ved det flotte slot skal sejle fra til frokost. Vi er tilbage i Dresden omkring klokken 13.30. Her kan man vælge at holde resten af dagen fri i Dresden eller på en gåtur igennem Dresden-Neustadt som vi så om morgenen, kvarteret er fyldt med hyggelige baggårde og emmer af stemning.
4.dag: Langs Elben til Wittenberg: Reformationsdag 31.Oktober
Vi forlader Dresden tidligt og følger Elben i nordlig retning igennem den berømte porcelænsby Meissen. Vi passerer også igennem Torgau, der måske bedst kendes for at det var her at amerikanske og sovjetiske tropper mødtes 25.april 1945 men traditionelt mere for Reformationen. Dels at byen var residens for de saksiske fyrster der støttede Luther, dermed indtog byen en rolle i form af at bygge det første lutherske kapel men også som sidste bopæl for Katarina von Bora.
Vi fortsætter til Wittenberg hvor vi ankommer sidst på formiddagen. Her indkvarterer vi os tidligt på det centralt beliggende Hotel Best Western, der ligger nabo til Lutherhaus og Melanchthonhaus. Vi får en detaljeret rundtur igennem Lutherbyen på en ganske speciel dag – Reformationsdag. Det er nemlig 31.oktober, netop denne dag at Martin Luther slog sine teser op på kirkedøren til Slotskirken i Wittenberg. På rundturen ser vi blandt andet Slotskirken med Tesedøren, men også Stadtkirche hvor Luther var fast prædikant samt Lutherhaus, hvor der er mulighed for en rundtur. Dagen bruges generelt til at deltage i festlighederne over Reformationen samt at nyde de mange nyligt restaurerede museer og kirker i byen.
SE HOTEL BEST WESTERN SOIBELMANNS I WITTENBERG
5.dag: Potsdam – Hjem
Vi kører fra Wittenberg om morgenen op over området Fläming og får en introduktion til Potsdam. Den smukke residensby sydvest for Berlin. Mange kender den for slotte som Sanssouci, Neues Palais og Cecilienhof. Vi holder i centrum og går en rundtur der introducerer nogle af de smukke byggerier der de seneste år er blevet genopført i Potsdam omkring floden Havel. Der er tale om Museum Barberini, det tidligere byslot der blev sprængt bort under socialismen men som idag udgør delstaten Brandenburgs parlament og flere andre store projekter. Derefter fortsætter vi ud forbi flere af slottene og nordpå. Vi holder frokostpause på en hyggelig tysk landevejskro og derefter går det tilbage mod Danmark.
Tilmelding til rejsen.
For at tilmelde dig turen har du brug for at kontakte Historiske Rejser på enten telefon 20 93 17 14 – eller – mail@historiskerejser.dk
Her vil du blive bedt om dine kontaktoplysninger og indbetaling af rejsens pris gælder som tilmelding.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.