Slesvig

Slesvig (tysk: Schleswig) er en by i den tyske delstat Slesvig-Holsten ved Slien. I middelalderen havde den stor magtpolitisk betydning og er et af de ældste bispedømmer i området. Den er amtsby i amtet Schleswig-Flensburg, og tidligere hovedstad i Hertugdømmet Slesvig og sæde for Slesvig-Holstens Landsret.

Navnet kommer fra det oldnordiske og betyder Sliens Vig, der er tolket som Sliens Bugt eller Sliens Havn.

De nærmestliggende storbyer er Kiel, der ligger omkring 50 kilometer sydøst for byen og Hamborg omkring 120 kilometer sydligt.

LÆS OM SEVÆRDIGHEDERNE I SLESVIG

Slesvigs våbenskjold. Fra wikipedia

Geografi

Byen ligger i den vestlige ende af Slien, der er en lang bugtlignende vandvej fra Østersøen, og som afgrænser de to halvøer Angeln og Schwansen og dermed ligger i den vestlige rand af Slesvig-Holstens bakkelandskab (ty: Schleswig-Holsteinisches Hügelland) samt overgangen til Geesten.

Byen ligger mellem 0 og 20 meter over havets overflade. Nordvest for byen strækker skovområderne Tiergarten og Pöhler Gehege sig. I den nordlige del af byen ligger Brautsee.

De nærmeste andre større byer er Flensborg, Husum, Rendsborg, Eckernførde og Kiel. Vest om byen løber den vigtige motorvej A7. Derudover fører to vigtige landeveje B77 og B76 samt L317 mod Flensborg. Derudover går B201 mod Husum og Friedrichstadt. Slesvig banegård er stop for IC-tog på strækningerne Hamborg-Neumünster-Flensborg og Husum-Kiel.

Byens opdelinger

• Den Gamle By (tysk: Altstadt)  med Sankt Petri domkirke og rådhuset
• Holm med sine små fiskerhuse og Sankt Johannes klosteret ved Slien.
• Lolfod (tysk: Lollfuss) med Amtsretten.
• Hestebjerg (ty: Hesterberg) nordvest for Lolfod.
• Frederiksberg (ty: Friedrichsberg) med adelspalæerne, landsretten og byens højeste beboelige hus, det 90 meter høje og 27 etager store Wikingerturm.
• Den Ny By (ty: Neustadt) med Gottorp Slot, Borgsøen og den barokke fyrstehave.
• Sankt Jørgen (ty: Sankt Jürgen) med byens shoppingområder
• På Friheden (Auf der Freiheit), hvor den danske A.P.Møller Skolen ligger og derudover moderne boliger med svømmehuse.
• Klapskov (tysk: Klappschau)
• Slesvig Nord med byens højeste bygningsværk, det 139 meter høje radiotårn Schliekieker såvel som erhvervsområdet i nord.
• Derudover hører Mågeøen midt i Slien med til Slesvig.

Klimaer er fugtigt med en årstemperatur på 8 grader og en nedbørsmængde på 814 mm.

Slesvigs Historie: I starten som nabo til en vikingemetropol

Første gang, man hører om Slesvig, er i år 804 som Sliestorp, hvilket gør, at byen i 2004 kunne fejre sit 1200-års jubilæum. Den sidste del af byens navn -torp indikerer, at der er tale om en sidebebyggelse til en større hovedby.

I 808 udbyggede den danske vikingekonge Godfred Haithabu/Hedeby på den sydlige del af Slien ved Haddebyer Nor til en handelsplads. Denne har formodentlig ligget der lang tid i forvejen. Den opnåede i løbet af de næste par århundreder at være den vigtigste handelsplads ved Østersøen. I 1066 ødelagde norske vikinger den fuldstændigt. Det store spørgsmål i forskningen har været, hvorvidt Slesvig allerede eksisterede som selvstændig handelsby, eller om den først opstod i og med, at Hedeby forsvandt. Hvorom alting er, så er der ingen tvivl om, at det middelalderlige Slesvig arvede Hedebys status som centrum for den nordeuropæiske handel. Den overtog også handelen sammen med Hollingsted, hvor landevejen mellem Østersøen og Nordsøen var den betragteligt korteste.

Haithabu/Hedeby var nordens største handelsplads, der eksisterede i flere hundrede år, og som Slesvig overtog pladsen fra. Kort fra wikipedia

Omkring år 900 erobrede svenske vikinger under deres konge Olaf området. I 934 gjorde den østfrankiske konge Heinrich I der Vogler området skattepligtigt til det østfrankiske rige, da han besejrede Olafs søn Knud. I år 947 grundlagde Kejser Otto I Bispedømmet Slesvig. I år 983 erobrede den danske vikingekonge Harald Blåtand området tilbage under dansk område. Et lille årti derefter opgav kejseren endegyldigt Mark Slesvig, og området blev en del af den danske krone.

Middelalderlig bisperesidens

Kronikøren Adam von Bremen berettede i året 1076 udførligt om betydningen af Haithabu/Hedeby og Slesvig. Under ærkebiskoppen Adalbert von Bremen (1043-72) blev der holdt en kirkeligt synode (kirkemøde) i Slesvig med kirkelige repræsentanter fra hele Nordeuropa. De første bisper i Slesvig var Harald (Haroldus), Poppo og Rudolphus. Poppo er kendt for ifølge overleveringen at skulle have overbevist den danske Harald Blåtand om den kristne tros overlegenhed i forhold til den hedenske tro. Det skulle være foregået midt imellem Slesvig og Flensborg ved den såkaldte Poppostenen, og hvor Blåtands dåb foregik ved siden af i helligbækken. En begivenhed, der populært har været formuleret som  Danmark og Norges overgang til kristendommen cirka år 960.

Den danske kronikør Saxo Grammaticus nævner i år 1134 domkirken i Slesvig. Han beretter, at den danske Konge Niels blev myrdet af medlemmer af Slesvigs handelsbrødre af Sankt Knudsgilderne. Angiveligt skulle den danske konge have stået bag drabet på sin nevø den sønderjyske jarl Knud Lavard, en søn af hans ældre bror Erik Ejegod. Knud Lavard var jarl for deres område og havde siden 1115 haft til huse på Mågeøen i Slien.

Bispernes residens var indledningsvis en borg, der ligger under det nuværende Gottorp Slot, og som første gang nævnes i 1161, da biskoppen Occo efter at hans borg Gammel Gottorp (ty: Alt-Gottorf) nordvest for Slesvig var blevet ødelagt, og han derpå forlagde residensen til slotsøen. Indtil 1268 forblev bisperne på borgen, derefter byttede man residens med hertugerne af Slesvig og forlod Gottorp til fordel for borgen Schwabstedt, som man i 1340 overdrog til greverne i Holsten, Schauenburgerne. Derpå flyttede man ind i Königsteinsches Palais i Norderdomstrasse 15. Det blev også kaldt Rumohrenhof, og indtil reformationen, hvor den katolske godsforvaltning eksisterede, holdt man til på dette sted. Kort før reformationen i 1486 så man et af de tidligste massetryk i Nordtyskland i form af messebogen Missale Slesvicense.

Slesvig modtog byrettigheder af Svend Grathe i 1155, men i det 13. århundrede måtte Slesvig se Lübeck (da: Lybæk) overtage sin status som Nordens handelsmetropol, men byen havde dog stadig status som regional handelsplads. I den sene middelalder – omkring år 1250 – måtte man dog se Flensborg overtage rollen som vigtigste handelsplads i området. Datidens handelsskibe var blevet for dybtgående til at kunne sejle på Slien.

I år 1250 lod Abel i sin egenskab af hertug af Slesvig-Sønderjylland sin broder – den danske konge – Erik Plovpenning myrde på Slien. Abel blev kronet som konge, da 24 riddere sværgede på hans uskyld, og hans slægt blev forbundet med Slesvig i generationer frem.

Fra og med 1344 udviklede der sig i Slesvig hele tre hospitaler for spedalske. Det første opstod i bydelen Sankt Jørgen, hvilket gav bydelen dets navn, idet Sankt Jørgen var skytshelgen for de spedalske i Slesvig-Holsten. I 1392 kan man konstatere, at der også lå et Leprosorium, som det hed på latin, på Gallberg som Sikenhus. I det 15. århundrede opstod der et tredje på Hestebjerget.

Residens for hertugerne af Gottorp

Efter Reformationen forsvandt utallige kirker og klostre fra bybilledet af den hidtidige klosterby. I stedet opstod talrige adelspalæer indenfor byen, hvor mange af de tilknyttede administratorer til det blomstrende hertugdømme kunne bosætte sig.

I 1544 blev Slesvig delt op i flere forskellige hertugelige og kongelige linjer. Det betød, at byen blev residens for hertugerne af Slesvig-Holsten-Gottorp. De forblev udenrigspolitisk i første omgang nært tilknyttet det danske kongehus, men i det 17. århundrede ændrede dette sig dog til, at de oftere og oftere førte en selvstændig udenrigspolitisk linje.

Slesvig omkring år 1600, det århundrede, hvor den oplevede sin anden storhedsperiode som delvis selvstændig residensby. Kort fra wikipedia

Hertug Friedrich III af Slesvig-Holsten-Gottorp (1634-59) var med til at gøre slottet i Gottorp til et af de store hoffer i Europa. Han valgte at støtte Sverige i flere tilfælde i dets krige med Danmark, hvilket gjorde, at i 1658 måtte Danmark give afkald på sin lenshøjhed over Gottorps områder. Hans kansler Johann Adolph Kielmann von Kielmannsegg var særlig afgørende i denne henseende. En lang række kunstnere var aktive ved hans hof: Jürgen Ovens, der som maler havde stået i lære hos Rembrandt, billedskæreren Hans Gudewerdt den Yngre og den lærde hofmand Adam Olearius, som i 1647 beskrev sine rejser til Moskva (1633) og til Persien (1636). Hertugerne modtog retten til at grundlægge et universitet, hvor man senere valgte at lægge det i Kiel.

Gottorp Slot, hvor hertugerne af den magtfulde slægt sad i 1500 og 1600-tallet. Foto fra wikipedia

I 1711 indlemmede man forstæderne Lolfod og Frederiksberg. Efter Den Store Nordiske Krig (1700-21) og med Danmarks sejr måtte Hertugdømmet Slesvig-Holsten-Gottorp afstå alle de slesvigske dele til den danske krone. Dette betød også afståelsen af Slesvig. Det kom til at betyde en lang række begrænsninger for byen, der mistede sin status som hertugelig residensby i en delvis suveræn stat.

Regerings og parlamentssæde for Hertugdømmet Slesvig

Efter ikke længere at være residensby for det, der siden 1658 i praksis havde været en selvstændig stat, valgte man byen som sæde for Landsretten, såvel som lokalregering for hele Hertugdømmet Slesvig. I 1834 gjorde en reform, at byen blev sæde for fælles regering for begge hertugdømmer (Slesvig og Holsten). Reelt set var den danske konge hertug af hertugdømmerne, men da han sad i København, var han sjældent til stede og havde derfor valgt en statholder.

Under statholderen og landgreve Carl von Hessen (morfar til Christian IX af Glyksborg), der residerede efter Napoleonskrigene og frem til 1836, oplevede Slesvig på ny en kulturel opblomstring. I årene 1836-43 splittede man igen regering og retsinstans  og genindførte de middelalderlige stænderforsamlinger i hertugdømmerne. Disse stænderforsamlinger mødtes på rådhuset i Slesvig. På dette tidspunkt boede der omkring 11.000 indbyggere i byen.

Slesvigs Rådhus. I 1840´erne var det ramme for stænderforsamlingerne, der blev kernen i den Slesvig-Holstenske bevægelse, der ledte op til Treårskrigen 1848-50. Foto fra wikipedia

Fra og med 1840 var den dansk-tyske konflikt det altoverskyggende tema i byen. Byens borgere sympatiserede  overvejende med de tysksindede slesvig-holstenere. Den centrale betydning, som byen indtog, kan blandt andet spores i det faktum, at ved en sangfest i dagene 23.-25.juli 1840 blev Schleswig-Holstein Lied (da: Slesvig Holsten Sangen/Hymnen) afspillet for første gang. Teksten blev skrevet af advokaten Chemnitz, musikken af C.G. Bellmann, der var kantor i Johannisklosteret. Det var ved samme lejlighed man første gang så den blå-hvid-røde Slesvig-Holsten-fane, der stadig bruges flittigt i området i dag.

I 1848 brød den slesvig-holstenske opstand ud mod det danske overherredømme i hertugdømmerne. I en af de første hændelser i krigen drev byens borgere i dagene 23./24. april 1848 de danske tropper ud af byen. Krigshandlingerne stod på frem til starten af 1851 (da: Treårskrigen) og sluttede med en dansk sejr over den slesvig-holstenske bevægelse. Som følge af krigen forblev Slesvig og Holsten forbundet med Danmark i en personalunion. Hertugdømmet Slesvig var et len i det danske kongerige, mens Holsten medlem af det Tyske Forbund. Danmarks umiddelbare svar var at lade Slesvig miste parlamentssædet. I 1852 og frem til 1864 havde den slesvigske stænderforsamling til huse i det væsentligt mere danskervenlige Flensborg.

Hovedstad i den preussiske provins Slesvig-Holsten

Efter den dansk-tyske krig i 1864 blev hertugdømmerne Slesvig og Holsten et fælles østrigsk-preussisk administrativt område. Det varede kun 2 år, idet Preussen besejrede Østrig i 1866, og dermed blev området annekteret af Preussen.

I 1869 blev den jødiske befolkning ligestillet indenfor det Nordtyske Forbund, og derefter opstod der et jødisk samfund i Slesvig, som dog siden 1. verdenskrig er forsvundet, da jøderne udvandrede til andre og større byer.

I årene 1879-1917 sad den såkaldte overpræsident i byen, indtil denne begyndte at sidde i Kiel. Indtil 1945 var byen hovedstad i den preussiske provins Slesvig-Holsten. Indtil 1904 holdt parlamentet til huse i den gamle stændersal. Preusserne lod det 112 meter høje domkirketårn opføre i årene 1888-94.

I den preusssiske tid fra 1866 og frem til afslutningen på 1. verdenskrig var Slesvig garnisonsby. 9. november 1866 kom den 3. bataljon for det nyoprettede preussiske infanteriregiment 84. Det blev i 1888 opkaldt efter general von Manstein. Man oprettede i 1867 det Preussiske Husar Regiment, der blev opkaldt efter den østrigske kejser Franz Josef I. Regimentet havde også til huse på Gottorp Slot. To yderligere bataljoner blev sendt til byen i henholdsvis 1890 og 1892. Den ene lå på Gottorp Slot og den anden i Moltkestrasse, hvor der blev bygget en ny kaserne. Efter 1. verdenskrig opløste man Gottorp Slot som kaserne.

Som i mange andre tyske byer var stemningen i Slesvig begejstret over krigsudbruddet i august 1914. Mobiliseringen blev bekendtgjort ved, at alle byens kirkeklokker ringede til kamp. Da verdenskrigen var ovre, kunne byen melde om 270 faldne, som der på kirkegården ved domkirken har været et mindesmærke over rejst i årene 1920-26 (hjørnet af Flensburger Strasse/Neuwerkstrasse).

I Weimarrepublikken blev den slesvigske greve Ulrich von Brockdorff-Rantzau den første udenrigsminister i den unge republik. I 1920 havde garnisonen, der befandt sig på Gottorp Slot, tilsluttet sig det højreorienterede autoritære kupforsøg Kapp-Kuppet. Det blev imidlertid nedkæmpet af regeringstro arbejdere fra byen. I de første år frem til 1928 stemte man i Slesvig på de almindelige demokratiske partier.

I 1925 var medlemsbasen for NSDAP at finde i oplandet i byer som Fahrdorf, Busdorf og Tolk. I 1932 fik NSDAP 50,7 % af stemmerne ved rigsdagsvalget, og der var på det tidspunkt omkring 700 partimedlemmer. Mange peger på, at dette havde at gøre med, at nazisterne i 1930 havde grundlagt en avis i området: Schleswiger Nachrichten, hvilket gav dem en base for at få deres budskaber ud. Derudover henvendte man sig til folk i landbruget og til mange, der ihukom kampen for det tyske en generation tidligere mod danskerne. 

Slesvig under nationalsocialismen

I de 12 år under nationalsocialismen fra 1933-45 havde Slesvig omkring 4000 medlemmer af NSDAP. I årene 1933-37 blev Kaserne auf der Freiheit opført. I 1935 ændrede byen farverne i deres oprindelige farver i byvåbnet fra blå-rød til blå-guld.

Den hidtidige selvstændige fiskerby Holm havde  hidtil været afskærmet fra den øvrige by af en grav. Denne grav blev fyldt op og erstattet af en brovejæ, idet der skulle være adgang til kaserneområdet. Dermed var Holm ikke længere en ø.

Kommunister, socialdemokrater og jøder blev sendt i koncentrations- og udryddelseslejre. Derudover blev der lavet såkaldte helingsanstalter i Saalfeld og Hesterberg, hvor mere end 200 børn blev dræbt i euthanasieprogrammer.

I anden halvdel af anden verdenskrig blev der etableret mere end 15 mindre lejre med i alt 500 primært polske og russiske tvangsarbejdere, som overvejende arbejdede i mindre virksomheder.

Byen blev forskånet for allierede bombardementer, da dens militære betydning også lå på et begrænset niveau. I den sidste fase af krigen blev en lang række mindesmærker omsmeltet: Bismarckstatuen på Rådhusmarkedet, Kanon-mindesmærket af Kejser Wilhelm I ved regeringsbygningen, bronzefiguren af Reventlou-Beseler ved Amtsretten og Germania-mindesmærket på Obere-Michaelis-Allee. Ingen af mindesmærkerne blev genskabt efter krigen. I stedet for mindesmærket over Otto von Bismarck blev der lavet et lille springvand på markedspladsen.

Klokken 20.36 4. maj 1945  underskrev Hans-Georg von Friedeburg på vegne af rigspræsident Karl Dönitz, der sad i Flensborg-Mürwik, kapitulationen for de tyske tropper i Danmark, Nordvesttyskland og i Holland.

Slesvig i efterkrigstiden

Allerede 10. maj 1945 beslaglagde de britiske soldater talrige villaer til de engelske officerer. 12. maj beslaglagde man Gottorp Slot med inventar, derefter kaserneområdet samt strandbadet Luisenbad og sejlklubhusene ved Slien. Derudover skulle alle privatbåde inddrages til britisk brug. Den hidtidige sognekirke Michaeliskirche blev britisk garnisonskirke. Indtil februar 1948 havde briterne beslaglagt i alt 151 huse, og 1800 personer havde mistet deres hjem.

I efterkrigstidens Slesvig var indbyggertallet 26.213. Dertil kom 9.767 flygtninge fra de tidligere tyske østområder og fra evakuerede bombede byer – omkring 36.000 personer. Der var stor knaphed på levnedsmidler, hvilket betød hungersnød i byen.

Allerede 12. oktober 1945 indførte den britiske besættelsesmagt et forbud mod at flage med det danske eller slesvig-holstenske flag. Det danske mindretal gjorde i disse år bestræbelser på en genindlemmelse i det danske kongerige. Mindretallet modtog levnedsmidler fra Skandinavien, hvilket gjorde, at danskerne fik navnet “Spækdanskere” i misundelse. Ved valget i 1948 var man spændt på, om SSW – det danske mindretalsparti – kunne skaffe flertal. Det fik omkring 7.000 stemmer, men så langt fra flertal. Der blev flaget med Slesvig-Holstens fane fra rådhuset, fordi det tyske tilhørsforhold var bekræftet.

I 1946 gennemførte den britiske militærregering en omstrukturering af delstaten Slesvig-Holsten og gjorde i stedet Kiel til hovedstad og regeringsby for den nye delstat. Der var planer om at flytte universitetet i Kiel til Slesvig for at udligne lidt af det tab, som byen måtte lide. Det blev dog aldrig effektueret.

Religion

Den fremherskende religion er den luthersk-evangeliske tro. Der findes dog en lang række andre protestantiske kirkeretninger samt en katolsk såvel som en islamisk menighed.

Byens kirker og klosterbygninger er: Domkirken Sankt Petri, Slotskirken på Gottorp Slot, Trefoldighedskirken, Michaeliskirche, Pauluskirche, Auferstehungskirche, Kapelle der Baptisten i Slesvig, Ansgarkirche (den danske kirke), Nyapostolske kirke. det tidligere benedektinerkloster Sankt Michaelis auf dem Berge, Sankt Johannis kloster, der siden 1536 har været et kvindeligt stift, Det Grå kloster, som indtil Reformationen var franciskanerkloster, det tidligere dominikanerkloster Sankt Maria Magdalena og fattigordensklosteret Præsidentkloster.

Museer i Slesvig

Slesvig byder på en lang række museer. Man har administrationen for Slesvig-Holstens delstatsmuseer på Gottorp Slot. På selve slottet huser man såvel områdets museum for kunst og kulturhistorie samt arkæologisk museum. På Hestebjerget, hvor Volkskunde Museum Schleswig ligger. Byhistorisk Museum ligger i Günderothschen Hof, der er særlig kendt for afdelingen for bamser (Teddy Bär), og museet Outsiderkunst ligger i Præsidentklosteret. I samme kloster er der indrettet en hjemstavnsstue fra de østtyske områder, der blev mistet efter 2. verdenskrig. I den tidligere fiskerby Holm ligger Holm-Museum. Lige uden for byen ligger et af nordens bedste vikingemuseer i Haithabu/Hedeby. Det danske mindretal driver Dannevirkemuseet i Gross Dannewerk.

I domkirken findes den danske kongegrav over Frederik I, og efter sigende skulle også kong Niels ligge begravet her, omend graven aldrig er blevet fundet. Derudover er hovedattraktionen det fantastiske træskårne alter udført af Hans Brüggemann. Alteret blev oprindeligt lavet til klosteret på klosterøen Bordesholm, men blev efter reformationen overført til domkirken.

Teatre i Slesvig

Slesvig-Holstens Landesteater og symfoniorkester er de største af sin slags i Tyskland. Teateret og orkesteret har spillet flere forskellige steder og er regelmæssigt på turné i den vestlige del af området. I Slesvig havde man til huse i bydelen Lolfod i en klassicistisk bygning. Men i 2011 blev den lukket grundet nedstyrtningsfare. Siden da har opførelserne foregået i Slesvighus, der blev bygget som hotel i 1901, men har været kulturhus for det danske mindretal siden 1922. I 2015 blev det oprindelige teaterhus nedrevet, og diskussioner om en ny bygning er i gang. På Slesvighus finder der også dansksprogede teateropførelser sted.

Parker og grønne anlæg

Som central bypark opstod Kongeengene (ty: Königswiesen), der i 2008 opstod som centralområde ved Slesvig-Holstens havemesse (Landesgartenschau). Det ligger direkte ud til Slien og har siden været et grønt område, som også kan udnyttes til badeområde.

Der findes flere andre parker i byen. Ved Gottorp Slot ligger Neuwerk-Garten, der i 2005-08 blev genetableret som barok fyrstehave. Den var kendt i hele Europa grundet sit Globushus, hvor kæmpeglobussen er udstillet.

Andre elementer i Slesvig

I Slesvig eksisterer der et tysk bybibliotek, men også en dansk bogsamling, såvel som arkivet for amtet Slesvig-Flensborg samt landsarkivet for Slesvig-Holsten i Prinsepalæet.

I Slesvig tales der en lang række dialekter såsom: Højtysk, plattysk, dansk – primært som sydslesvigdansk, der minder om sønderjysk.

Regelmæssige kulturforanstaltninger

• Schwahlmarkt: Kunstmarked, der finder sted som julemarked i korsgangene foran domkirken. Kor og musikgrupper optræder.
• Wikingertage: finder sted hvert år om sommeren på Sliens breder. Det er et af de største vikingemarkeder i Europa.
• Vortragsreihen: finder sted i Prinsepalæet og Oberlandesgericht. Deltagere er skribenter og politikere.
• Domkirkekoncerter: klassiske koncerter, der er en del af Musikfestivalen i Slesvig-Holsten.
• Schlossfestspiele: festspil som friluftsforestillinger i de indre gårde på Gottorp Slot.
• Gottorfer Landmarkt: foregår i maj og finder sted på hele slotsøen og er det største økologiske marked i hele regionen.
• Årsmøder: finder sted i slutningen af maj og starten af juni. De er organiseret af det danske mindretal med både udendørskoncerter og invitation af danske idrætsforeninger.
• Julemarkeder: foregår på området for bymuseet fra første søndag i advent.
• Gottorfer Gartenfest: i august finder der årligt en havefest sted i Gottorp. Der er både koncerter, rundvisninger om planterne og et frit udblik fra Globushus samt med danseformationer i historiske kostumer.
• Baltic Open Air: siden 2011 har musikfestivalen fundet sted med kunstnere som Joe Cocker, Torfrock og Schandmaul. Det har siden 2012 foregået i den nye bydel “Auf der Freiheit”.

Erhverv i Slesvig

Der findes ingen større erhvervsvirksomheder i Slesvig. I den nordlige del af byen er der et større handelscentrum, hvor der er en del ansatte. Tidligere har der været en del kystfiskeri i byen. Slien har også fungeret som sejlsportscentrum i Nordtyskland. Byen har ligeledes været retscentrum i mere end 100 år, hvilket også gør, at mange er ansat i retsvæsenet. Hele fire forskellige banker har deres hovedsæde i byen.

Slesvigs personligheder

I årene 11.-18. århundrede

• Ansverus (1038–1066), benedektinermunk og helgenkåret
• Waldemar III von Slesvig (1238-1257) hertug af Slesvig
• Waldemar IV von Slesvig (1265-1312) hertug af Slesvig
• Christian III af Danmark (1503-1559) konge af Danmark
• Hieronymus Cypraeus (1516/17-1573) domherre
• Johann Münden (1564-1638) senator og ældstemand i Hamborg
• Sophia von Slesvig-Holsten-Gottorp (1569-1634) regent i hertugdømmet Mecklenburg-Schwerin
• Erasmus Sartorius (1577-1637) komponist, organist, sangskriver og poet.
• Johann Friedrich von Slesvig-Holsten-Gottorp (1579-1634) ærkebiskop af Bremen, fyrstebiskop af Lübeck og biskop af Verden
• Johann Adolf Cypraeus (1592-1636) pastor
• Friedrich III von Slesvig-Holsten-Gottorp (1597-1659) hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp
• Adolf von Slesvig-Holsten-Gottorp (1600-1631) prins af Slesvig-Holsten-Gottorp
• Johann von Slesvig-Holsten-Gottorp (1606-1655) fyrstebiskop af Lübeck.
• Magdalena Sibylla von Slesvig-Holsten-Gottorp (1631-1719) hertuginde af Mecklenburg i landsdelen Mecklenburg-Güstrow.
• Marie Elisabeth von Slesvig-Holsten-Gottorp (1634-1665) landgreve af Hessen-Darmstadt
• Friedrich Hans Gloxin (1635-84) gottorpsk råd og kurator på universitetet i Kiel
• Hedwig Eleonora von Slesvig-Holsten-Gottorp (1636-1715) dronning af Sverige
• August Friedrich von Slesvig-Holsten-Gottorp (1646-1705) prins von Slesvig-Holsten-Gottorp og fyrstebiskop af Lübeck.
• Christian Albrecht von Slesvig-Holsten-Gottorp (1641-1695) hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp
• Friedrich IV von Slesvig-Holsten-Gottorp (1671-1702) hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp
• Ludvig Harboe (1709-1783) evangelisk luthersk biskop i Island, Norge og Danmark
• Adolf Friedrich af Sverige (1710-1771) konge af Sverige.
• Johanna Elisabeth von Slesvig-Holsten-Gottorp (1712-60) fyrstinde og regent i Anhalt-Zerbst såvel som moder til den russiske tsarina Katharina II
• Wilhelm Alexander Schwollmann (1734-1800) evangelisk teolog
• Hermann Wilhelm von Bissen (1798-1868) billedhugger i klassicismen, elev af Thorvaldsen og i Danmark kendt for at have lavet Istedløven
• Frederikke von Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glyksborg (1811-1902) søster til Christian IX
• Johannes Ewald (1743-1781) dansk digter, der er kendt for at have skrevet “Kong Christian stod ved højen mast”
• Hermann Tast, den første reformator i Slesvig i 1500-tallet.
• Asmus Jacob Carstens (1754-1798) dansk kunstmaler, der var aktiv i Rom

Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen anbefaler:

Slesvig er en rigtig skøn by, der først og fremmest er uomgængelig for den danske historie i relation til hertugdømmerne. Er man interesseret i vikingetidshistorien, er et besøg på vikingemuseet Haithabu et must, og er samme periode og middelalderen interessant, er Dannevirkemuseet også svært at komme udenom. I selve Slesvig vil det skønneste område være at gå langs med Slien over havnen til Holm, hvor de små fine fiskerhuse danner en meget autentisk ramme. Man kan som dansker passende lægge et besøg ind på A. P. Skolen på det nye område Auf der Freiheit. Imidlertid skal man dog have booket rundvisning, hvis man vil ind at se skolen. De to største kulturoplevelser er dog domkirken og Gottorp Slot. I domkirken er det Brüggemanns fantastiske træskårne alter, der danner hovedoplevelsen sammen med kenotaphen af Frederik I af Danmark. Gottorp Slot byder på en lang række oplevelser og det ene smukke rum efter det andet. I særdeleshed er Ribe Brevet fra 1460 interessant, men de mest iøjnefaldende oplevelser er slotskapellet, hjortesalen og resterne af slottet i Pløn. I en sidebygning står den oprindeligt danske Nydamsbåd, og i den genskabte barokke Neuwerk-Garten finder man kæmpeglobussen. 

Print siden her