Mecklenburg-Vorpommern

Mecklenburg-Vorpommern er en delstat i den nordøstlige del af Tyskland, der ligger med kyststrækning mod den sydlige og centrale del af Østersøen. Delstaten grænser mod nord til Østersøen, mod vest til Slesvig-Holsten og Niedersachsen og i syd mod Brandenburg og mod øst til regionen Vestpommern i Polen. Delstaten er den tyndest befolkede i Tyskland.

Delstatens historie som politisk enhed starter i 1945, da Mecklenburgs landsdele bliver forenet med landsdelene Mecklenburg-Schwerin og Mecklenburg-Strelitz samt den del af Pommern, der forblev tysk efter 1945, og som undtaget Stettin udgjorde det oprindelige Forpommern. Regionen havde før dette i århundreder ført en forholdsvis selvstændig historie. I 1952 gennemførte DDR en forvaltningsreform i de tre områder Rostock, Schwerin og Neubrandenburg. I 1990 blev delstaten dannet på ny med enkelte territoriale ændringer som en delstat efter Genforeningen.

Delstaten med sine 1,61 millioner indbyggere (2017) består af seks landamter og to amtsfrie byer. Delstatshovedstaden er Schwerin. De øvrige større byer er Rostock, Neubrandenburg, Stralsund, Greifswald, Wismar, Güstrow, Waren (Müritz) og Neustrelitz. De to store metropoler Hamborg og Berlin har stor indvirken på området, hvilket også gælder for Stettin, hvis tiltrækning rækker ind over grænsen. Ud over de nævnte byer er delstaten overvejende præget af landbrug og dermed historiske landsbyer og godsbyer såvel som omgivende kulturlandskaber.

Mecklenburg-Vorpommerns erhvervsliv led kraftigt efter Genforeningen i 1990´erne, men er blevet nystruktureret, og tallet af arbejdspladser har nærmet sig niveauet for resten af Tyskland, og erhvervskraften vokser. Arbejdsstrukturen er præget af mange små og middelstands- og enkelte større virksomheder. Der er meget industri forbundet med det maritime, maskinbyggeri, maskindelsleverandør, energiteknik og levnedsmiddelindustri. De voksende industrier er højteknologi, bioteknologi, medicinteknik, luft- og rumfartsteknik, turisme i Mecklenburg-Vorpommern, tjenesteydelser og landbrug samt sundhedsvirksomhed. Begge universiteter i delstaterne Greifswald og Rostock hører til blandt de ældste højere læreanstalter i verden. Derudover er der ydermere højere læreanstalter i Neubrandenburg, Wismar og Stralsund, hvor mange iværksættere har taget udgangspunkt. Infrastrukturelt er der to mindre lufthavne – Rostock-Laage og Heringsdorf på øen Usedom – igennem delstaten går motorvejene A19, A20 og A24 samt landeveje, skinnenet, banegårde, vandveje såvel som de store havne i Rostock, Wismar og Sassnitz af betydning ud over området.

Af Tysklands 16 nationalparker hører tre af disse til i Mecklenburg-Vorpommern, hvilket er flere end i nogle andre forbundslande. Derudover er der otte naturparker og hundreder af landskabsparker og naturbeskyttede områder. Kulturlandskabet består af et utal af fornemme byggerier som smukke gamle bymidter, slotte og bondegårde. Landskabet har mange steder ændret sig grundet store sigtbare vindmølleanlæg- De to største tyske øer Rügen og Usedom befinder sig ud for den pommerske del af kysten. Mecklenburg-Vorpommern er del af den nordtyske lavslette og dermed et overvejende fladt landskab, som blev skabt i den sidste istid, men som også har skabt flere bakkelandskaber som eksempelvis det Mecklenburgiske Schweiz, samt stejle kyster og sølandskaber som Mecklenburger Seenland. I det vandrige områder er der mere end 2.000 kilometer kystlinje med yderkyst og diverse bugter og laguner såvel som et stort net af floder og kanaler. Dertil kommer over 2.000 søer, hvor den største er Müritz, som er den arealmæssigt største sø i Tyskland. Den har fastlandsklima, der ved kysterne er præget af Østersøen.

Mecklenburg-Vorpommerns våbenskjold. Tyren fra Mecklenburg ses to gange på en gul baggrund mens Griffen fra Pommern ses foroven og Brandenburgs ørn ses forneden. Delstaten Mecklenburg-Vorpommern har lagt våbenskjoldet frit frem. 

Delstatens navn

Ordet Mecklenburg bliver normalt udtalt Meeklenburch. Man hører også varianten Mekelborg. Som forkortelse hører man nogle gange MV eller Meck-Pomm.

Beboerne i delstaten bliver enten kaldt efter landsdelen Mecklenburg eller Pommern. Betegnelsen Mecklenburg-Vorpommern er utilgængelig, da de to landsdele har forskellig historie og identitet.

Mindesten for Burg Mikilinburg / Meklenburg tæt på Wismar. Foto af wikipediabrugeren Niteshift

Navnet Mecklenburg-Vorpommerns herkomst

Navnet Mecklenburg kommer af Mikelenburg og er første gang nævnt i en skrivelse fra Kejser Otto III., hvor der står Mikelburg. Skrivelsen stammer fra året 995. På oldtysk betyder ordet Mikil det samme som “stor”, og i det 10./11. århundrede opstod navnet Mikilinburg – Store Borg – der er Burg Mecklenburg ved Wismar. I middelalderen blev det udtalt Mekelenborch, som siden blev til Mecklenburg.

Navnet Pommern er af slavisk herkomst. Navnet Forpommern opstod først relativt sent som betegnelse for de områder af Hertugdømmet Pommern, der lå vest for floden Oder. Navnet er afledt af slaviske-kasjubiske „po morje“ = ved havet. Det politisk-geografiske er imidlertid lige så gammel som Mecklenburg, da den første fyrste af Pommern Siemomysl brugte det. I løbet af middelalderen brugte man betegnelsen om det område, som Greif-dynastiet herskede over.

Navnet Mecklenburg-Vorpommern opstod første gang i juli 1945, da de tidligere mecklenburgiske områder blev forenet med de pommerske områder vest for Oder-Neisse-grænsen – med undtagelse af Stettin og Swinemünde – på befaling af den sovjetiske militæradministration. Indledningsvis eksisterede betegnelsen Mecklenburg-Pommern ligesom betegnelsen Mecklenburg, der komplet ignorerede de pommerske landsdele. Fra den 25. februar 1947 besluttede den sovjetiske besættelsesmagt, at brugen var Mecklenburg. Først da området med en lille smule ændring også i landområdet blev nykonstitueret i efteråret 1990 og dannet af de tre DDR-områder Rostock, Schwerin og Neubrandenburg, opstod Mecklenburg-Vorpommern.

Print siden her