Dresden Hauptbahnhof

Dresden Hauptbahnhof er den største personbanegård i byen. Den erstattede i 1898 Böhmischer Bahnhof og fik en meget repræsentativ udformning grundet sin centrale beliggenhed i byen. Specielt er det, at man har en kombination af hovedbanegård – hvor sporene slutter – og ø-banegård – hvor sporene fortsætter – der er placeret på to forskellige niveauer. En besynderlighed er den teflonbeklædte glasfacade på den overdækkede hal. Den lysindtrængende taginstallation har siden saneringen omkring årtusindskiftet tilladt langt mere dagslys end tidligere på banegårdsarealet.

Banegården forbinder jernbaneknudepunkterne i Dresden med hinanden – det gælder strækningen Dresden Neustadts forbindelse med Decin i Tjekkiet samt Dresden-Werdau. Det vil sige, at trafikken mod sydøst i form af Prag, Wien eller videre mod Sydøsteuropa er mulig såvel som mod sydvest i retning Chemnitz og videre mod Nürnberg. Derudover er der forbindelse nordpå mod Berlin, nordvest mod Leipzig og mod øst Görlitz – og videre ind i Polen mod Wroclaw.

Der er i gennemsnit 381 ankomster og afgange om dagen og mere end 60.000 rejsende.

Dresden Hauptbahnhof set fra oven. Foto fra wikipedia

Fakta om Banegården

Banegården blev indviet 23. april 1898 og er en blanding af historisme og modernisme. De oprindelige arkitekter var Ernst Giese og Paul Weidner, der havde det fælles firma Giese & Weidner i samarbejde med Arwed Rossbach og i moderne tid Norman Foster 2000-06.

Skinnenettet ved Dresden Hauptbahnhof. Billede fra wikipedia

Beliggenhed og omgivelser

Hovedbanegården befinder sig syd for bydelen Innere Altstadt i området kaldet Seevorstadt. På dens sydlige side grænser den op til Schweizer Viertel i Südvorstadt. Som direkte nabo til banegården ligger Hochschule für Technik und Wirtschaft. Den vigtige landevej B 170 føres under banegårdsområde øst for ankomsthallen.

Mod nord ligger pladsen Wiener Platz og derefter gågaden Prager Strasse, der også er en af de store indkøbsgader i byen. Trafikken på Wiener Platz har siden 1990érne været ledt under vejen i en tunnel med dybgarage, således at pladsen udelukkende er en fodgængerzone. Det har gjort, at også Wiener Platz er præget af kontorer og butikker i moderne stil.

Dresdens Forhistorie

I 1839 åbnede Leipzig-Dresdner Eisenbahn-Compagnie den første tyske fjern-jernbane fra Leipzig til slutpunktet i Dresden Leipziger Bahnhof. I de følgende årtier kom der yderligere transportmuligheder fra Dresden. I 1847 indviedes Schlesische Bahnhof (idag Banegården i Dresden-Neustadt) der markerede startpunktet for Dresden-Görlitz og i år 1848 åbnede Böhmische Bahnhof der markerede startpunktet i retning Bøhmen. I retning mod Chemnitz åbnede Albertbahnhof og endelig i 1875 åbnede Berliner Bahnhof i retning mod Berlin.

Print siden her