Ludwig II. af Bayern

Ludwig II. var konge af Bayern fra den 10. marts 1864 og til sin mystiske død 13. juni 1886. Han blev født med navnet Ludwig Otto Friedrich Wilhelm af slægten Wittelsbach på Schloss Nymphenburg i dagens München den 25. august 1845 og døde ved/på Starnberger See 13. juni 1886 under sit ophold på sit elskede Schloss Berg ved søen. Efter han blev sat fra tronen den 9. juni 1886, overtog hans onkel Luitpold som prinseregent regeringsførelsen i Kongeriget Bayern, da Ludwigs yngre bror Otto var regeringsuduelig , da han var åndsvag.

Ludwig II. huskes i den bayerske historie som lidenskabelig bygherre af slotte. Først og fremmest slottene Neuschwanstein, Herrenchiemsee og Linderhof står som minde om ham. Han blev betegnet Märchenkönig – Eventyrskongen.

Afstamning og Barndom

Ludwig II. blev født den 25. august 1845 klokken halv et på Schloss Nymphenburg ved München som den ældste søn af kronprins Maximillian og kronprinsesse Marie. Han blev døbt med navnet Otto Friedrich Wilhelm Ludwig, men dog kaldt Ludwig som sin farfar Ludwig I., der ligeledes var født 25. august – dog i 1786. Det var heller ikke et tilfælde, da den 25. august var dødsdag for den Hellige Ludvig af Frankrig. Hans farfars gudfader var endvidere den franske konge Ludvig XVI. hvilket fik Ludwig II. til at føle sig skæbnebestemt til dette navn, som for øvrigt gjorde Ludwig frankofil, hvilket blandt andet senere spillede en stor rolle i hans opførelse af slottene Herrenchiemsee og Linderhof, som begge fandt inspiration i franske slotte. Efter sin fødsel blev han overladt til en amme, en ukendt bondekone fra Miesbach. Her udviklede Ludwig sig sundt. I foråret 1846, da Ludwig var cirka 8 måneder gammel, døde ammen uventet, og babyen måtte fra det ene øjeblik til det næste fravænne sig at blive ammet. Han fik feber og fik det dårligt. Man frygtede for hans liv, men Ludwig kom sig.

I juli 1846 blev Ludwig overdraget til en ny barnepige Sibylle Meilhaus, der forblev at være hans opdrager indtil hans 7 års fødselsdag. De udviklede et nært forhold, der varede livet igennem, og efter hendes ægteskab med Baron von Leonrod fortsatte det med at være præget af brevskriverier. I 1848 blev Ludwigs bror Otto født. Brødrene brugte meget af deres barndom og ungdom på Schloss Hohenschwangau i nærheden af deres opdrager. Slottet bragte Ludwig tæt på sagnverdenen fra middelalderen allerede fra barns ben, da der hang vægmalerier mange steder med motiver fra middelalderen.

Efter hans farfar Ludwig I. af Bayern i 1848 trak sig fra tronen, blev hans far Maximillian konge og Ludwig kronprins.

Forholdet til hans forældre var under alle omstændigheder bestemt af distance til faderen. Denne foretrak en strengt præget opdragelse med straf og tugt. Hans moder Marie drog omsorg for, at sønnen var i stand til selv at sørge for de mange repræsentationspligter. Hvis forældrene var fraværende, skrev moderen regelmæssigt breve til sit barn og købte meget legetøj til de små prinser Ludwig og Otto. Ludwigs forkærlighed for litteratur og byggekunst viste sig tidligt. Han legede helst med byggesten og byggede kirker, klostre og lignende. Hans farfar Ludwig I. støttede ham i interessen og forærede ham i 1852 en del af Münchener Siegestor (dansk: Sejrsporten i München).

Fra maj 1854 var hans opdrager og lærer Grev Theodor Basselet von La Rosée og Baron Emil von Wulffen og senere Major Karl Maximillian von Orff. Generalmajoren støttede Ludwigs hang til selvforherligelse og overmod. Prinsen fik undervisning af huslærere. Fra erindringerne af Franz von Pfistermeister – mangeårig kabinetsekretær – ved man, at Kong Maximillian havde meget møje og besvær med at tage sin søn med på morgenspadseregang. Han tog ham kun med få gange, da han ikke vidste, hvad han skulle snakke med ham om.

Det kølige far-søn-forhold understregede Ludwig stadig som 30-årig i bemærkninger til kronprins Rudolf af Østrig-Ungarn: Hans fader havde behandlet ham overfladisk og kun af og til værdiget ham nogle få kolde ord.

Hans sommerferier tilbragte han gennemgående i perioden 1853-63 i omegnen af den kongelige villa i Berchtesgaden. Efter sin fars død i 1864 afholdt det Ludwig fra yderligere besøg med forfald af villaen til følge.

I 1861 oplevede Ludwig første gang Richard Wagners opera Tannhäuser og Lohengrin. Allerede som 12-årig skulle han have fordybet sig i prosaskrifter af Richard Wagner. Ludwig identificerede sig også tidligt med værker af Friedrich Schiller.

I 1863 fandt det eneste møde mellem Ludwig og Otto von Bismarck sted. Det skete på Schloss Nymphenburg, hvilket skabte grobund for et livslangt venskab de to imellem.

Konge af Bayern: Tronbestigning

Ludwigs fader Kong Maximillian døde efter kort tids sygdom den 10.marts 1864; selvsamme dag blev Ludwig proklameret som konge af Bayern i en alder af 18 år.

Ludwig, von Gottes Gnaden König von Bayern, Pfalzgraf bey Rhein, Herzog von Bayern, Franken und in Schwaben“.

Den 11.marts 1864 klokken 10 tog han i statsrådssalen sværgede han ed overfor den bayerske forfatning. Ved mindeceremonien for Maximillan den 14.marts så man for første gang den ny konge i offentligheden. Han var med sine 1,93 meter ualmindelig stor specielt i sin samtid. 

Hans fars uventede død betød at den unge Ludwig – der netop var påbegyndt sine første forelæsninger på universitetet – kom meget uforberedt ind i sit nye job. I slutningen af 1864 opnåede Ludwig von der Pfordten genvalg som formand for Ministerrådet – en position han også havde haft under Ludwigs fader. 

I sommeren 1864 begav den russiske kejserinde – Tsarina Maria Alexandrowna sig til kurbyen Bad Kissingen, hvor det kom til det første personlige møde med Ludwig II. Det kom til et besøg mere hos Ludwig hos Bad Schwalbach, hvor tsarinaen tog endnu et kurophold. Resultatet blev et års langt brevveksling mellem de to monarker. Grundet hendes sygdom og at hun fik det værre og mistanke kejserhoffet brød kontakten igen sammen. 

Print siden her