Dresden – Guide og Introduktion

Dresden er delstatshovedstaden i Fristaten Sachsen (tysk: Freistaat Sachsen) og er med cirka 550.000 indbyggere den næststørste by i Sachsen – Leipzig er med 580.000 den største. Byen er den 12. største i Tyskland. Dens navn er afledt af det øvre-sorbiske Drježdźanys der betyder beboerne i sumpen eller skovene ved åerne.

Som sæde for den saksiske delstatsregering og den saksiske landdag såvel som talrige administrative afdelinger på delstatsniveau er storbyen politisk centrum i Sachsen. Derudover findes der en lang række betydningsfulde uddannelses- og kulturinstitutioner i Fristaten, heriblandt de renommerede Technische Universität, Hochschule für Technik und Wirtschaft, Hochschule für Bildende Künste Dresden og Hochschule für Musik Carl Maria von Weber Dresden.

Den amtsfrie by, der ligger ved floden Elben, er blandt Sachsens 6 administrative centre plus trafikalt knudepunkt samt det økonomiske centrum for Dresdens større opland – et område, der er et af Tysklands mest økonomisk dynamisk med over 780.000 indbyggere. Innovation og højteknologi spiller i området rundt om Dresden en fremtrædende rolle. Erhvervsmæssigt betydningsfuldt er derudover informationsteknologien og nanoelektronikken, hvormed byen også opfatter sig som centrum for det såkaldte “Silicon Saxony“. Derudover er brancher som det farmaceutiske, kosmetik, maskinfremstilling, transport, anlægsbyggeri, fødevareindustri, den optiske industri, tjenesteydelser samt handel og turisme med til at skabe værdi.

Arkæologiske spor indenfor byområdet tyder på, at der allerede var beboelse i området i stenalderen. I bevarede dokumenter bliver Dresden nævnt første gang i 1206 og udviklede sig sidenhen til kurfyrstelig og kongelig residens samt til hovedstad i de forskellige saksiske republikker.

Dresden er internationalt kendt for dens – i store dele rekonstruerede – historiske centrum, der repræsenterer en lang række forskellige stilepoker med Frauenkirche, Semperoperaen, Hofkirche, Residensslottet og Zwinger.

I 1434 grundlagde man et af Tysklands ældste julemarkeder i byen på Striezelmarkt. Dresden kaldes Elbens Firenze (tysk: Elbflorenz). Det skyldes både den rigdom på kunstskatte, byen kan fremvise, og derudover den megen arkitektur i stilarterne barok og renæssance og endelig dens beliggenhed ved floden Elben og et landskab, der minder en del om Firenze.

LÆS OM SEVÆRDIGHEDERNE I DRESDEN

LÆS OM DRESDENS HISTORIE

LÆS OM KØB AF BOG OM DRESDEN

Dresdens geografiske beliggenhed

Byen ligger på begge sider af floden Elben og i store træk Dresdner Elbtalweitung (dansk: Dresdens Brede Elbdal). Dresden ligger mellem udløberne af de østlige dele af Erzgebirge og Lausitzer Granitpladen og de såkaldte Elbsandsteingebirge – ofte kaldt det Saksiske Schweiz – og overgangen mod nord til Nordostdeutsches Tiefland (dansk: Den nordtyske lavslette og overgangen til Östlichen Mittelgebirgen i den sydlige del af det østlige Tyskland.

Det nordlige og nordøstlige byområde hører i geologiske termer til Westlausitzer Hügel- und Bergland – der mere lokalt har navnene Dresdner Heide og Schönfelder Hochland. I syd kendetegnes daludgangene af Erzgebirgeafløb og højdedrag samt overgangen til forlandet for det østlige Erzgebirge – der lokalt kendes som Dresdner Erzgebirgsvorland og mod nord som Meissner Hochland. Elbdalen ved Dresden er en afdeling af Sächsisches Elbland.

Som højdereference for Dresden gælder Altmarkt som byens centrale plads med en højde på 113 m.o.h., mens nulpunktet ved Elbens overflade ligger på 102,73 m.o.h. Byens højeste punkt er Triebenberg, der ligger 383 m.o.h. Det laveste punkt er ved Niederwartha, hvor man er 101 m.o.h.

Byen er den fjerdestørste storby i Tyskland målt på overfladeareal – Berlin, Hamborg og Køln er større – men den er større end Bremen og München. Den har en bygrænse på 139,65 kilometer, og fra nord til syd strækker byen sig 22.6 kilometer fra øst til vest 27,1 kilometer.

Floden Elben flyder 30 kilometer igennem byen og er sejlbar, og der flyder  to bifloder med udspring i Osterzgebirge igennem byen. Det drejer sig om Lockwitzbach og Weisseritz. Derudover får Elben på sin højre side Priessnitz som biflod. Desuden løber de mindre floder Kaitzbach. Landgraben og Lausenbach i byområdet.

Dresdens Natur

Dresden er blandt de europæiske storbyer med den højeste andel af grøn-, og skovområder – 63% af byen – hvoraf at Dresdner Heide med 5876 hektar det største skovområde. Ialt er der 7341 hektar skovområde og 676 hektar vandoverfladeareal i Dresden. Byområdet råder over 4 naturbeskyttede områder, der dækker 298 hektar og 11 landskabsbeskyttede områder der strækker sig over mere end 12.000 hektar. Derudover er der talrige mindesmærkebeskyttede Haver, Alleer, Parkanlæg såvel som kirkegårde danner i alt 112 naturmindesmærker med 140 hektar og 15 beskyttede landskabsdele. Derudover er der 1612 hektar beskyttede områder til fugle. Endelig er der 54.000 gadetræer. 

Kulturlandskabet i Dresdner Elbdal var verdenskulturarv i perioden 2004-09. Selve navnet indikerer de diskussioner der har været angående bevaring af de kulturlandskabelige elementer. Natur og Kulturrummet langs Elbens enge, strækker sig over en næsten 20 kilometer lang strækning i byområdet, men har altså oplevet et brud i den indre by. På et særligt bredt og centralt sted opførtes i perioden 2007-13 Waldschlösschenbrücke, hvilket efter årelange diskussioner i 2009 fik UNESCO til at fjerne området fra verdenskulturarvslisten.

Dresdens Geologi

Den overvejende andel af sten tæt på overfladen i Dresdens byområde er aflejringer fra de varmere tider – de såkaldte pleistocæne tider. I Elbdalen dominerer sedimentære aflejringer, mens de i den sydlige del af dalen er præget af Æoliske – vindbårne – sedimenter i form af vindbåret ler. I syd og sydvest bliver disse sedimenter brudt. Herefter er undergrunden præget af en mangfoldighed af stentyper der stammer fra forskellige tidsaldre; Kridttiden, Kalksten, Perm, Rødsten, Sedimentære Bjergarter og Vulkan såvel som vulkanske stenarter. I den morfologisk højere liggende nordlige bydel er der i overfladen proterozoiske granisten. Det dominerende tektoniske element er Lausitzer Forkastningen. Den løber parallelt med Elben og præger landskabsbilledet i Dresden. 

Dresdens klima

Dresden har et fugtigt klima i overgangen til kontinentalklimaet er nemt at spore. Den største del af det beboede byområde ligger i Elbdalen. I dalen er der et mildere mikroklima end i de bydele der ligger i bakkelandskabet og på de stejle skrænter. Vejrstationen ligger ved lufthavnen Flughafen Dresden-Klotzsche i den nordlige rand af byen uden for byen i 227 meter over havets overflade og er i gennemsnit 1-2 grad koldere.

I perioden 1981 til 2010 var middeltemperaturen i Klotzsche i januar 0,1 grad celsius og i juli 19,0 grader celsius. Månedstemperaturen i midtbyen er på niveau med byer i det sydvestlige tyskland. Årsgennemsnittet i midtbyen er 10,4 grader celsius hvilket gør Dresden til en af de varmeste byer i Tyskland. Det ligger mellem de varme områder i Lausitz og de kolde i Erzgebirge. Mellem de to regioner kan der på enkelte dage være 10 graders forskel i temperatur. Erzgebirge er med til at skabe føhnvind der skaber varme i Dresden.

Dresden har i gennemsnit 1641 solskinstimer om året. Februar er den fattigste nedbørsmåned og juli den rigeste. Den 12.august 2002 faldt der på 24 timer 158 mm hvilket var medvirkende årsag til Oversvømmelserne på Elben og Moldau i såvel Sachsen som Bøhmen.

Kulderekorden i Dresden var 30,5 grader celsius og blev målt i midtbyen den 11.februar 1929.

Beskyttelse mod Oversvømmelse

Grundet Dresdens beliggenhed ved Elben og ved bifloder der kommer fra de østlige Erzgebirge må man være forudseende i beskyttelsen mod højvande. Derfor beholder man frirum og gamle arme af floden, hvor man også forsøger at undgå byggeri. Derudover er der flodrender, hvor vandet løber hurtigere. Højvandsreguleringssystemet befinder sig næsten ikke inde i byområdet, men derimod primært i Erzgebirge syd for byen og på Elbens øvre løb.

Print siden her