Wroclaw / Breslau

Wroclaw – eller Breslau som byen hedder på tysk, hvilket den har været i størstedelen af dens historie – er Polens fjerdestørste by efter Warszawa, Krakow og Lodz med sine 640.000 indbyggere. Den er hovedstad i region Niederschlesien.

Som hovedstad i den historiske region Schlesien er den amtsfri storby ved floden Oder. Den er sæde for såvel et romersk-katolsk ærkebispestift og et evangelisk bispestift. Derudover er Wroclaw med talrige virksomheder, højere uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutter, teatre, museer det økonomiske, kulturelle og videnskabelige centrum i Nedre Schlesien.

I 1945 blev Breslau afstået fra Tyskland og derefter – som følge af Potsdamaftalen – en del af Polen. I sin omskiftelige historie har Wroclaw været del af det tidlige Polen for omkring 1000 år siden og efter den sidste Hertug af slægten Piast Henrik VI. var død i 1335 blev Breslau og Schlesien len til Kongeriget Bøhmen, og deraf også i perioder del af Ungarn, såvel som del af Østrig samt Preussen. Med sine talrige historiske bygninger, parkanlæg og pladser er byen i dag magnet for besøgende fra hele verden. Wroclaw var i 2012 et af spillestederne for EM i fodbold og i 2016 kulturhovedstad.

I denne artikel veksles der mellem betegnelsen Wroclaw og Breslau. Wroclaw forsøges at bruges om byen nu og i tiden efter 1945. Breslau bruges i de mange år hvor byen fra middelalderen og frem til 1945 var en tyskdomineret by.

SE ARTIKEL OM SEVÆRDIGHEDER I WROCLAW / BRESLAU

Breslaus geografi

Topografisk ligger Breslau på floden Oders øvre løb i 111 meters højde på Niederschlesiens lavslette mellem højdedragene Katzengebirge i nord og Sudeterbjergenes udløbere mod syd. Fire bifloder til Oder flyder igennem byens areal: Ohle (olawa), Lohe (Sleza), Wiede (Widawa) og Schweidnitzer Weistritz (Bystrzyca). Byen ligger på 12 øer, der udover de 5 floder også skæres af utallige kanaler og mellem 100 og 300 broer, som er lagt efter en nøje plan. Grundet de talrige broer kaldes byen Polens Venedig. 

Breslau i Niederschlesiens med Katzengebirge i nord og Sudeterne i syd. Kort fra wikipedia

Byområdet strækker sig over et areal på 293 km², hvoraf 114 km² (39%) er bebygget. Deraf er 29 km² ren beboelse. Breslau er den storby med flest grønne områder i Polen: for hver indbygger er der 25 m² grønområde.

Byområderne i Wroclaw består af 5 bydele efter forvaltningsreformen i 1990.

1. Stare Miasto (Altstadt) :     Den gamle by med Nicolai- og Schweidnitzer forstaden
2. Srodmiescie (Innenstadt): Den indre by med domkirkeøen og Elbing
3. Psie Pole (Hundsfeld):        Alle forstæder nord for den ny Oder
4. Krzyki (Krietern):                 Den indre by og forstæder syd for Oder og den gamle by
5. Fabryczna (Fabrikstadt)      Blandet område med et mix af forstæder og yderområder                                                                             vest for Oder.

Breslaus 5 bydele. Kort fra wikipedia

Klimaet i Breslau er præget af kolde vintre og varme somre. Juli er i gennemsnit den varmeste måned med 24,6 grader, mens januar er den koldeste med 2,4 grader i gennemsnit. Klimaet i Breslau minder om vejret i Berlin, dog med normalt koldere og mere tørre vintre ved årsnedbør på omkring 541 mm.

Breslaus historie: Forhistorie og første benævnelse

Regionen Schlesien, hvor Breslau ligger, blev første gang nævnt af den romerske krønikeskriver Tacitus i år 98 og af kartografen Ptolemæus i værket Germania magna. I det tidlige 4. og 5. århundrede bosatte der sig i det, som siden blev til Breslau, fra Vandalerstammet folkefærdet Silinger. Den slaviske stamme Slezanerne bosatte sig i det 6. århundrede ved floden Oder samt på Domkirkeøen  ved et borganlæg, som i det 10. århundrede blev erobret af den bøhmiske fyrste Vratislav I. Hvorvidt navnet Schlesien kommer fra den germanske stamme Silinger eller fra den slaviske stamme Slezanerne er omstridt.

Navnene Wortizlawa eller Wratislawa blev nævnt første gang omkring år 900 og var betegnelsen for den slaviske markedsby. Den befandt sig på en ø i nærheden af de tre bifloder til Oder. I år 990 erobrede den polske Piast-hertug Mieszko I Breslau såvel som hele Schlesien. Hans søn Boleslav den Tapre oprettede i år 1000 bispedømmet Breslau. Han lod efterfølgende den hertugelige borg opføre på domkirkeøen, hvor den senere Martinskirke kom til at ligge. Kort tid derefter begyndte man byggeriet af domkirken indenfor borganlægget. Det befæstede område var en mindre by, hvor der boede omkring 1.000 mennesker.

Breslau under Piast-dynastiet

Efter at hertug Mieszko I. – grundlæggeren af Piastdynastiet i Polen – havde erobret Wroclaw i 990, blev byen del af Kongeriget Polen. 10 år senere i år 1.000 grundlagde Kejser Otto II. af det Hellige Tysk-Romerske Rige Wroclaw, som blev et bispedømme under ærkebisperne i Gniezno/Gnesen. Før dette skete, havde den senere Kong Boleslaw I. arbejdet for, at dette skulle ske.

Området var attraktivt, og i 1109 mislykkedes den tyske kejser Henrik V. i at indtage Breslau, og han blev besejret i dagens forstad, der på tysk lyder navnet Hundsfeld, hvor det blev sagt, at tyskerne blev overladt til hundene efter nederlaget til Boleslav III. Skævmund. I 1138 lavede man en såkaldt senioratsforfatning, der udstak linjerne for en deling af Schlesien. Wroclaw blev del af det nordvestlige Niederschlesien (Nedre Schlesien), mens der derudover opstod Oberschlesien mod sydøst midt imellem Oppeln/Opole. Wladyslav Piast tog til Sachsen, hvor han mødtes med tysk-romerske konge Konrad III. von Staufen og lovede ham troskab mod at få lensherredømme over Schlesien. Dette førte til en masse uro, men det lykkedes aldrig Wladyslaw at sætte sin magt igennem. Efterkommerne, der havde bevidnet det usmarte i delingen, blev enige om at lede området i fællesskab fra 1163. Det holdt kun indtil 1177, hvor områderne igen lå i strid. Senioratet svækkedes, og de enkelte fyrstendømmers uafhængighed stod stærkere, men da de alle var familiemæssigt bundet til Piasterne i Polen, blev forholdet til Polen bibeholdt. Breslau var hovedstad i hele Schlesien, men konkret lå byen i Niederschlesien og var ved flere lejligheder splittet op mellem flere forskellige, hvilket også prægede byens udseende.

I tidsrummet 1163-1200 blev den hertugelige borg ved Oder anlagt på det sted, hvor universitetet siden kom til at ligge. På dette tidspunkt havde byen 3 centre: den hertugelige residens, hvortil der også hørte det jødiske kvarter, som stod under hertugernes beskyttelse, den gejstlige by på Sandøen og Domkirkeøen, samt den nyanlagte tyske købmandsby omkring “Ringen” – som man kaldte den specielle markedsplads. Fyrst Jaroslav af Oppeln-Neisse, en halvbror til Henrik den Skæggede, blev i 1198 biskop af Wroclaw samtidig med, at han besad magten over hertugdømmerne Ottmachau og Neisse. Da han døde i 1201, havde han testamenteret sine fyrstendømmer til stiftet, hvilket gjorde, at bisperne fremadrettet hed fyrstebisper, hvilket varede ved helt frem til 1811. Det var anledning til den første mindre bølge af tyske primært kirkelige indvandrere.

Da bisperne blev til bispefyrster i år 1201, blev antallet af kirker i byen betragteligt øget. Her Sankt Ægidien fra 1220, der er byens ældst bevarede kirke. Foto fra wikipedia

I 1241 blev byen angrebet hårdt af mongolerne under deres leder Ögedei Khan. Schlesien var oplagt at angribe grundet sin manglende indre sammenhæng og mange rige byer. Ødelæggelserne lå der dog ikke længe, og Wroclaw opstod på ny, og da blev den anlagt med lange lige stræder i den såkaldte militære gitterform. Byen havde i 1261 opnået så stor anseelse og betydning i den tysktalende del af verden, at Hertug Heinrich III. af Schlesien og hans medregent Wladislaw modtog byrettighederne fra Magdeburg. Fem år efter hørte man første gang den tyske betegnelse Bresslau. Byrettighederne var et resultat af, at byen var blevet langt mere knyttet til det tyske, og allerede fra starten af 1200-tallet var tyske købmænd begyndt at bosætte sig tæt på “Ringen“. Efter mongolerstormen blev det en decideret politik at opmuntre tyske købmænd, håndværkere, kirkefolk og deslige til at flytte østpå og lokke dem med gratis jord, skattefrihed og stabelret.

Byens ældste gymnasium blev grundlagt i 1267: Her ses grundlæggelsesdokumentet fra Marie-Magdalenen Gymnasium. Foto af dokumentet fra wikipedia

Hertugdømmet Schlesien blev igen delt i 1249 under Boleslaw II., hvor Wroclaw blev hovedstad i Hertugdømmet Wroclaw (der i takt med tyskernes ankomst ændrede navn til Hertugdømmet Breslau). Det eksisterede indtil 1290, hvor Przemysl II. fra Storpolen genetablerede den polske kongetitel i området.

I 1329 fandt den første arbejdskamp i det Hellige Tyske Romerske Rige sted. Metaltrykkerne aftalte internt, at de i et år ikke ville arbejde for nogen mester i byen. De aftalte endvidere, at man skulle betale en bøde til byrådet, hvis en af de strejkende tog et sådant arbejde. Anledningen til arbejdskampen kendes ikke.

Piastdynastiet sluttede, da Henrik VI. som den sidste hertug af Schlesien testamenterede området til kongen af Bøhmen, Johann von Luxembourg, der samtidig også var titulærkonge af Polen, hvilket betød, at Schlesien blev bøhmisk fra 1335 og frem.

Breslau under bøhmisk og til tider ungarsk højhed

Da Henrik VI. – den sidste hertug af slægten Piast – døde i 1335, blev Hertugdømmet Schlesien et arveligt hertugdømme under den bøhmiske Vaclavskrone. Kongen af Bøhmen indsatte en landskaptajn, der forvaltede området. Han sad som vigtigste repræsentant i rådet i Breslau og havde samtidig en stemme på den Schlesiske Fyrstedag. Byen blev ødelagt af 2 store brande i såvel 1342 og igen i 1344, hvorefter man genopbyggede den. Fire år efter den anden store brand underskrev man traktaten i Namslau. Her bekræftede Kasimir den Store af Polen indholdet af traktaten fra Trentschin i 1335 overfor kongen af Bøhmen Karl IV. Kasimir, og Polen afskrev i al fremtid ethvert territorialkrav over Schlesien mod, at den bøhmiske konge ligeledes fraskrev sig ethvert krav over den polske kongetrone. Kasimir skulle dog senere forsøge at få paven til at annullere traktaten. I Breslau lod Karl IV. – som vi også kender fra alle byggerierne i Prag – den sydlige side af den gamle by syd for Ohle anlægge efter sin egen plan.

I 1418 gjorde håndværkerne i byen oprør mod patricierne, hvor 7 rådsherrer fra rådhuset i Breslau blev myrdet. Den daværende bøhmiske  og tysk-romerske konge Sigismund endte med brutalt at nedkæmpe opstanden. 27 oprørsledere blev herpå henrettet. Perioden 1387-1474 gælder normalt som Breslaus største erhvervsmæssige blomstringstid, hvor den var medlem af hansestæderne.

Den katolske vandreprædikant og inkvisator Johannes Capistranus ankom i 1453 til Breslau på sin missionsrejse. Han holdt en flammende tale på “Saltringen”, hvor han tordnede mod hussitter, muslimer,  jøder og søgen mod luksuriøs livsstil i overflod. Folk kom fra mange af de øvrige områder i Det Hellige Tysk-Romerske Rige, Polen, Livland og Kurland. Capistranus var sendt af sted på vegne af den bøhmiske konge Laszlo V., der havde hørt om en skændelse af hostier, hvilket skulle finde sted i Breslau. På den braggrund blev 318 jøder fængslet i byen  og omegn den 2. maj 1453 og tvunget til at indrømme deres skyld under tortur. Capistranus lod 41 jøder brænde på bålet, og de øvrige blev forvist fra byen. Jødernes formue blev inddraget og taget til indtægt af kirken. Hele denne retsproces blev fulgt op med en officiel udvisning af samtlige jøder fra byen i 1455, og at byen Breslau og kong Laszlo V. underskrev Privilegiet til ikke at tolerere jøder. Det var gældende i byen helt frem til 1744, hvor den blev preussisk.

Idet Breslaus borgere 8 år efter nægtede at anerkende, at den hussittiske konge Georg af Podebrad af Bøhmen ligeledes skulle tildeles lensret over Schlesien, blev Schlesien stillet direkte under pave Pius II.´s beskyttelse.

Breslau i 1493 som den tager sig ud i Schedels Kronik. Foto fra wikipedia

I krigen  sluttede byen forbund i 1466 med kongen af Ungarn Matthias Corvinus, der efterfølgende regerede Schlesien og dermed også Breslau som modkonge til Georg af Podebrad. Det for Ungarn nyvundne område måtte til gengæld affinde sig med en væsentligt strengere forfatning, end det hidtil havde haft. Efter at Corvinus’ død i 1490, blev byen igen del af Kongeriget Bøhmen, som på dette tidspunkt blev regeret af Wladyslav fra Jagiellon-dynastiet, der også herskede over Polen-Lithauen samt af Ludvig II. af Bøhmen og Ungarn. I 1505 grundlagde Wladyslaw universitetet i Breslau. Imidlertid blev projektet aldrig realiseret. I 1523 blev den evangeliske teolog Johann Hess trods mange protester gjort til dompræst i Magdalenenkirche. I 1525 blev yderligere en  evangelisk teolog Ambrosius Moibanus præst i Elisabethkirche, hvormed der decideret var grundlagt en evangelisk kirkeorganisation i Schlesien. Reformationen havde fået fat i Schlesien.

Under habsburgerne

I 1526 døde Kong Ludvig II. af Bøhmen og Ungarn i slaget ved Mohács, hvorved habsburgerne i form af den arvetraktat, de havde indgået med Ungarn og landene under den bøhmiske krone, også overtog overherredømmet i Schlesien og Breslau, som forblev østrigsk frem til 1741. Allerede i 1533 fik byen sin første bylæge.

Breslau, hvor man ser de mange floder som byen byder på. Kortet er fra 1562. Fra wikipedia

I barokken var Breslau i årene 1630-70 et centrum for tysk litteratur med den Schlesiske digterskole. Byen blev i 1632 indtaget af såvel saksiske som svenske tropper og dermed indblandet i Trediveårskrigen. Byen ytrede et ønske om at blive anerkendt som fri rigsstad, men det sanktionerede Habsburgerne ikke. Byen blev grundet krigen ramt af en pestepidemi med 18.000 døde ud af en befolkning på 40.000.

Habsburgerne lod ursulinere, franciskanere, jesuitter og andre missionærer få fodfæste i byen, men trods disse ihærdige forsøg forblev Breslau overvejende at være protestantisk indtil henimod slutningen af 1600-tallet, hvor byen blev centrum for barok digtning med både 1. og 2. schlesiskse digterskole. Jesuitterskolen, der blev grundlagt i 1702, blev fundamentet for Breslau Universitet, en af byens mest vigtigste institutioner siden da. I 1728-32 blev den endvidere også kunstnerisk betydningsfuld med en af de største baroksale i Europa, den smukke Aula Leopoldina.

Rådhuset på “Ring” i Breslau. Stik fra 1736 få år før, at byen gik fra habsburgisk til preussisk provinshovedstad. Fra wikipedia

Breslau bliver del af Preussen

Breslau blev igen belejret omkring 100 år efter, da Frederik den Store af Preussen med sine tropper i henved et år belejrede byen, der endegyldigt måtte kapitulere 10. august 1741. Belejringen var del af den østrigske arvefølgekrig. Nogle måneder senere på rådhuset i Breslau, den 7. november 1741, hyldede de Schlesiske Stændere under ledelse af konsistoriepræsidenten Kaspar Leonhard og landskaptajnen fra Oelsen Moritz von Prittwitz Frederik den Store som landsherre i Schlesien.

Da den første schlesiske krig sluttede i 1742, accepterede ærkehertuginde Maria Theresia i sin egenskab af dronning af Bøhmen, at størsteparten af Hertugdømmet Schlesien blev overdraget til den preussiske konge, mens en mindre del forblev del af Østrig som Østrigsk Schlesien (i dag del af Tjekkiet). Med Preussen som ny magt oplevede Schlesien de samme privilegier som det øvrige Preussen, bl.a. ophævelsen af censuren, hvorved Schlesische Zeitung blev grundlagt, og det samme gjorde Forlaget Korn, institutioner, der begge eksisterede frem til starten af 1945 og i øvrigt efterfølgende blev genskabt i München og eksisterer den dag  idag.

Der blev udkæmpet en fornyet krig om området i 1744-45, hvis resultat var, at Preussen kunne beholde Schlesien. Frederik den Store var ikke sen til at tage byen til sig. I 1750 overtog han bispepalæet fra hofkansleren Heinrich Gottfried von Spätgen og udbyggede det til sin residens i Breslau.

Under 7-årskrigen (1756-63) kom det 22. november 1757 til slaget ved Breslau, hvor Karl Alexander von Lothringen med omkring 80.000 mand angreb de 28.000 preussiske tropper, der var under kommando af hertugen af Braunschweig-Bevern. Grundet den enorme ovelegenhed hos de habsburgiske tropper, trak preusserne sig tilbage til Glogau. Østrigerne udnyttede dette til at påbegynde en belejring, som 25. november 1757 mundede ud i en overdragelse af byen til østrigerne. Disses generobring af byen blev imidlertid kort. Preusserne med Frederik den Store i spidsen havde i slaget ved Leuthen vundet stort over en talmæssigt overlegen østrigsk hær, og begyndte straks en belejring af Breslau, som førte til, at østrigerne, der endnu ikke var kommet på plads i byen, allerede 21. december 1757 måtte overdrage byen, de ikke engang havde holdt i en måned. Fra og med 1760 opholdt den sidenhen berømte oplysningsdigter og dramatiker Gotthold Ephraim Lessing sig i byen som sekretær for general Friedrich Bogislav Graf von Tauentzien.

I rammerne af den Franske Revolution kom det i 1793 til en af de vigtigste borgeropstande uden for Frankrig og i særdeleshed i det Hellige Tysk-Romerske Rige . Utilfredsheden var den angiveligt korrupte politidirektør Carl Friedrich Werner. Denne blev beskyttet af mere en 100 ryttere fra Kurasserregimentet og undgik lynchning. Uroen fortog sig imidlertid ikke, og 53 mennesker mistede livet i kampe mod militæret. I 1796 kom det til fornyet uro. Den nye preussiske konge fra 1797 Friedrich Wilhelm III. indførte en lang række forholdsregler for at forhindre en sådan uro i at bryde løs igen.

I 1806 angreb franske tropper Preussen, og det kom til en belejring af Breslau under ledelse af den franske General Vandamme. Størsteparten af soldaterne kom fra Württemberg og Bayern. Den 7. januar 1807 kapitulerede general von Thile efter, at forstæderne Nikolai, Ohlau og Schweidnitz stort set var brændt ned til grunden. Breslau blev holdt besat indtil 1808, og indtil 1810 stod sløjfningen af byens oprindelige befæstning. En af byens vigtigste industrier var handelen med linned, som blev lammet af den kontinentalspærring, som Napoleon havde rettet mod Storbritannien. Den 30. oktober 1810 indførte Friedrich Wilhelm III. et sækulariseringsedikt, hvilket også betød ophævelse af stifterne og klostrene i Schlesien. Det betød for Breslaus vedkommende, at universitetsbiblioteket blev oprettet ved det hidtidige Sandstift. Et år senere forlagde man det Brandenburgiske Universitet i Frankfurt an der Oder til Breslau. Det betød en lukning af de hidtidige jesuituniversiteter, og i stedet opstod Schlesische Friedrich-Wilhelms-Universität. Breslau blev på mange måder en form for hovedstad nr. 2 i årene under napoleonskrigene, da Friedrich Wilhelm III. foretog sit opråb “An Mein Volk” i byen. Her opfordrede han det tyske folk til at kæmpe mod franskmændene, hvilket spillede en stor rolle i forståelsen af tyskheden. Dette blev offentliggjort i Schlesische priviligierte Zeitung 20. marts 1813.

Jerome Bonaparte indtager Breslau 7.januar 1807. Maleri fra wikipedia

De mange reformer i Preussen i perioden 1807-15 inddelte staten i provinser, hvor Breslau blev hovedstad i provinsen Schlesien. I 1821 opnåede det katolske stift i Breslau uafhængighed fra ærkenbispedømmet i Gniezno, hvilket det havde været underlagt siden dets grundlæggelse i år 1000. Preussen grundlagde i 1817 en forening af den lutherske og den reformerte (calvinistiske) kirke i Evangelische Kirche in Preussen, hvilket i 1830 førte til, at Johann Gottfried Scheibel,  universitetsprofessor i teologi fra Breslau grundlagde Evangelisch-lutherische (altlutherische) Kirche. Først i 1845 gik den preussiske stat nødtvungent med til at anerkende denne. Byen begyndte lige så stille at tabe betydning i perioden 1829-40.

Breslau på et stik fra 1850. Den ændrede sig drastisk over det næste halve århundrede. Stik fra wikipedia

Industrialisering og del af det Tyske kejserrige

Fra 1849 begyndte grundlæggelsen af diverse industriforetagender i Breslau: møller og bryggerier, oliemøller og spritfabrikker, kemi- og metalindustri (eksempelvis jernbanvogne som Wagenbauanstalt Gottfried Linke), derudover beklædnings, papir og møbelfabrikker. Blandt den jødiske befolkning i Breslau grundlagde man i 1854 det jødisk-teologiske rabbinerseminarium Fränckel’scher Stiftung, hvor man kunne uddanne rabbinere. Som mange andre tyske byer oplevede Breslau en enorm befolkningsvækst i anden halvdel af det 19. århundrede, hvilket skyldte en højere andel af overlevende blandt de fødte, urbanisering med strømning fra landet mod byerne samt indlemmelse af en lang række  forstæder i byen. I 1842 passerede byen 100.000 indbyggere. Det gjorde Breslau til den fjerde by i det tyske sprogområde, som nåede dette indbyggertal, og før Breslau var kommet Wien, Berlin og Hamborg. I 1875 var indbyggertallet 239.000 og den tredjestørste by i kejserriget. I 1900 havde byen 422.000 og var den femtestørste by i kejserriget, hvoraf at 57,5% var protestanter og 36,6% katolikker. I 1907 brændte Ursulinerklosteret med dets 65 meter høje tårn. I 1880 skrev Johannes Brahms Akademische Festouverture, da han modtog en pris af Breslau Universitet.

En folketælling fra 1910, der ville stadfæste byens sproglige nuancer. 95,71 procent angav tysk som modersmål. Polsk var 2,95 % af befolkningen. Tjekkisk var 0,68 % og de resterende følte sig lige godt stillet på det ene eller det andet sprog. Det viser, at Breslau var en overvejende tysk by, hvor byer som Poznan/Posen eller Gdansk/Danzig var langt mere spredt sprogligt.

I 1910 blev de betydningsfulde bygningsværker Kaiserbrücke og Technische Hochschule(TH) bygget, og i 1913 fulgte Jahrhunderthalle, som blev indviet med en udstilling om befrielseskrigene mod Napoleon 100 år tidligere. I årene 1913-15 byggede man Königin-Luise-Gedächtniskirche. På universitetet i Breslau udformede William Stern den første IQ-test.

Breslau i Weimarrepublikken

I 1919 blev Provinsen Schlesien delt i Oberschlesien og Niederschlesien, hvor Breslau var hovedstad i sidstnævnte, mens førstnævnte mistede sin betydning i de sydlige områder til det gendannede Polen. I 1920 under indtryk af de opstande, der brød ud i Oberschlesien, hvor Polen efterfølgende fik tildelt områder af dette område, hævnede den tyske befolkning sig på det polske mindretal i byen. Provinsens første Oberpræsident var Felix Philipp fra SPD, der i de første år kunne mønstre absolut flertal i området. 1. april 1928 førte Gross-Breslau-Gesetz til en omfattende indlemmselse af oplandets småbyer og godsbesiddelser. I 1933 var indbyggertallet 625.000, hvilket var det ottendestørste i det nazistiske Tyske Rige.

Breslau efter storreformen i 1928. Billede fra wikipedia

Byen spillede en vigtig rolle i den tidlige del af tysk radiohistorie. I 1924 blev rigssenderen Schlesische Funkstunde opsat, og den fik mere end 200.000 lyttere i starten af 1930´erne. I Wallstrasse 1 havde den redaktionsrum for programmet Schlesische Wellen. I dag sender Radio Wroclaw fra samme adresse.

Nazistisk diktatur og 2.verdenskrig

Ved valget til den tyske Rigdsag i 1933 fik NSDAP 51,7 % af stemmerne i Breslau. Det var et dramatisk skifte for byen, der havde været kendt for venstreliberale partier i kejserriget, nu at være højborg for nazismen. Breslau steg i betydning under nazismen, da den blev administrativt sæde for et såkaldt Gau. En af de første nazistiske KZ-lejre var KZ Breslau-Dürrgoy, som åbnede 28. april 1933. Størstedelen af de indsatte var politiske fanger, der primært var blandt nazisternes modstandere fra SPD, KPD og SAPD, hvor sidstnævnte i særdeleshed stod stærkt i Breslau. Lejren blev overvåget af SA, hvor den øverstansvarlige var Edmund Heines, der også var politipræsident og SA-gruppefører i Breslau. Lejren lukkede allerede igen 10 .august 1933 og de indsatte overført til andre lejre. I årene 1934-43 var Hans Friedrich, den senere vicechef for militærforvaltningen i Holland-Belgien, overborgmester i byen. I 1938 afholdt man det store sportsstævne Deutsches Turn- & Sportfest.

Den imponerende Neue Synagoge i Breslau. Stik fra wikipedia

I november 1941 begyndte de første deportationer af 1.005 jøder og dermed det endelige drab på Breslaus jøder. De blev bragt i lastvogne til samlingslejren Schießwerder og videre til litauiske Kaunas. Her blev de kort efter deres ankomst til det såkaldte IX. Fort skudt af Einsatzkommando 3, der stod under ledelse af Karl Jäger. Fra midten af 1944 blev der anlagt 2 satellitlejre til KZ Gross-Rosen lige udenfor Breslau. Tvangsarbejderne i Lager I blev aktive i fremstilling af flymotorer. Man kender ikke det præcise antal fanger. Borsig (lokomotivfabrik) og  Linke-Hofmann-Busch Werke overtog tvangsarbejderne i Lager II, hvor der menes at have været fra 520 til 1.000 personer.

Den polske mindretalsbefolkning organiserede en modstandskamp, der udførte anslag mod tyskerne og forsøgte at gøre opmærksom på forholdene for de indsatte polakker i koncentrationslejrene. Sidenhen udviklede byen sig til opsamlingslejr for de mange flygtende tyskere østfra. Vurderinger peger på, at der var op imod 1 million flygtninge i byen i slutningen af 1944.

7. oktober 1944 blev byen første gang mål for allierede luftangreb. Byen oplevede dog ikke – i sammenligning med andre tyske byer – nogen gennemgående ødelæggelse. Breslau blev endda hånende – af andre byer – kaldt Rigets Beskyttelseskælder. Byen blev i 1944 erklæret til Festung Breslau  (Fæstningsby) af Adolf Hitler.

Rådhuset i Breslau med de massive ødelæggelser. Foto fra wikipedia

Den 20. januar 1945 – otte dage efter den Røde Hærs påbegyndelse af Wisla-Oder-Operationen – udstedte Gauleiter Karl Hanke en befaling til evakuering af byen. I den selvsamme måned satte sovjetiske tropper ind imod Breslau. Det drejede sig om 3. Garde Panserarme under ledelse af Pavel Rybalko og 6.armé under ledelser af Vladimir A. Glusdovski. I løbet af den efterfølgende evakuering af alle skolebørn, som hovedsagelig blev sendt til Bøhmen, flygtede omkring 75% af byens samlede befolkning. Tusinder døde under flugten grundet russiske angreb på flygtningene samt den kolde vinter. Den 15. februar 1945 var Breslau omringet som følge af Den Røde Hærs Niederschlesiske Operation. På dette tidspunkt befandt der sig 40.000 soldater og 150.000 civile i byen. Indtil 6. maj 1945 – 2 dage før den tyske betingelsesløse kapitulation – fandt der kampe sted fra hus til hus i Breslau, hvor omkring 20.000 civile, 6.000 tyske soldater og 7.000 sovjetiske soldater mistede livet. Under slaget blev der  endvidere henrettet utallige som desertører grundet den usikre stemning, der herskede. I kampene blev 65-80 af samtlige bygninger ødelagt og omkring 400 fredede af slagsen. Da de sovjetiske soldater endegyldigt havde besat Breslau, kom det til en stribe overgreb på den tyske civilbefolkning, og i særdeleshed blev kvinder voldtaget en masse. Allerede 9. maj 1945 overdrog den Røde Hærs militæradministration forvaltningen af byen til Polen. Det var før Potsdamkonferencen.

15 kilometer fra bycentrum ligger Nadolice Wielkie (Groß-Nädlitz) en tysk krigskirkegård med fredspark.

Breslau bliver til Wroclaw efter 2. verdenskrig

I de første måneder efter afslutningen på 2.verdenskrig vendte mange beboere tilbage til byen. Den 30. juni 1945 spærrede de polske myndigheder imidlertid overgangene over Oder-Neisse-grænsen. I juli 1945 antager man, at der befandt sig omkring 300.000 tyske borgere i byen. De blev efterfølgende fordrevet. I stedet begyndte der at komme polske civile til byen, hvilket skete i rammen af Polens “Vestforskydning”, da de nye beboere primært kom fra områderne øst for Curzon-Linjen, som nu var blevet del af Sovjetunionen. Byen blev fremadrettet nu omtalt som Wrocław, mens Breslau fortsatte med at være brug i den tysktalende verden og blandt de fordrevne samt i historisk sammenhæng, men om den nutidige by er det Wroclaw. Tyskerne blev ved med at forlade byen frem til 1948, hvor andelen af tyskere stort set var væk, mens også folk fra den centrale del af Polen kom til som nye borgere. Den evangeliske kirke i Schlesien blev ophævet øst for Oder-Neisse-linjen 31. oktober 1946. En måned senere blev kirkens overhoved udvist af Schlesien. I 1948 var befolkningsfordelingen 300.000 polakker og 7.000 tyskere.

I 1955 påbegyndte man genopbygningen af centrum. I 1970-80´erne begyndte der at opstå mange lejlighedskomplekser typisk for Warszawapagtlandene.

1.maj i Wroclaw i 1982. Foto fra wikipedia

I begyndelsen af 1980´erne havde Wroclaw udviklet sig til et vigtigt centrum for Solidaritet/Solidarnosc. 21. juni 1983 besøgte pave Johannes Paul II den schlesiske metropol, hvor der kom mere end en halv million mennesker til en gudstjeneste i bydelen Partynice. I selvsamme år begyndte oppositionsbevægelsen Orange Alternative at male dværge på husgavle og vægge i protest mod det kommunistiske styre. Det har man siden erindret i bybilledet med opstillingen af dværgene (po: Krasnale).

Wroclaw i den tredje polske republik

Efter socialismens sammenbrud i Polen (og hele Warszawapagten) begyndte der en ny epoke i Wroclaw. Fra og med 1990 startede en genopbygning, der nu også integrerede den tyske del af kulturarven og bragte den i samklang med den nutidige polske identitet i byen. I maj 1997 besøgte Pave Johannes Paul II. byen for anden gang, da man afholdt den Eukaristiske Verdenskongres her.

2 måneder senere blev byen kraftigt ramt af de hårde oversvømmelser på Oder. I løbet af 4 dage regnede det så kraftigt i Schlesien, at der kom den samme nedbør på 4 dage som der normalt ville gøre på en måned. En flodbølge rejste sig fra Tjekkiet og Oberschlesien. For at forhindre oversvømmelse af byen havde man været nødt til at sprænge digerne syd for byen. Imidlertid protesterede beboere og bønder i dette område, hvilket byadministratorerne blev handlingslammet af, således at vandet flød videre mod byen. Oversvømmelserne ramte de fleste områder, også den gamle bydel, omend “Den Store Ring” med rådhuset blev forskånet. Talrige huse fra den såkaldte Gründerzeit blev svært beskadiget og var truet af sammenstyrtning under vandmasserne. Skaderne blev efterfølgende vurderet til at ligge på omkring 200 millioner euro. Man har efterfølgende taget nogle forbehold, der skal sikre mod nye oversvømmelser på Oder.

Oversvømmelserne i 1997 ramte Wroclaw særdeles hårdt. Foto fra wikipedia

Efter Polens medlemskab af EU i 2004 har man kunnet søge om penge til renovering af mange af de historiske bygninger, veje og den offentlige nærtrafik. I 2006 blev Jahrhunderthalle optaget på UNESCO´s verdenskulturarvsliste.

I 2012 afholdt Polen (i fællesskab med Ukraine) EM i fodbold. Wroclaw fik et nyt moderne stadion ved denne lejlighed: Stadion Miejski åbnede i 2011. I 2012 åbnede Sky Tower, der med sine 212 meter er byens nye vartegn. Wroclaw får omkring 1 million besøgende fra hele verden årligt. I 2016 var byen euro0pæisk kulturhovedstad ved siden af den spanske by Donostia-San-Sebastián.

Wroclaw under EM i fodbold i 2012. Her fans på “Den Store Ring”. Foto fra wikipedia

Bynavnets herkomst

Det tyske såvel som det polske navn er formodentlig en afledning af den bøhmiske hertug Vratislav I., der i det 10. århundrede herskede over byen og ifølge legenden også skulle have grundlagt denne. Et af de første belæg for denne sammenhæng leverer historieskriveren Thietmar von Merseburg, da han skriver „Iohannem Wrotizlaensem“. Det tyske navn Breslau menes at være afledt af det slaviske .

Den nygrundlagte by, der blev drevet af de slaviske piaster med tyske bosættere, overtog bispebyens navn, hvis polske version i mellemtiden var blevet forkortet til „Wrocław“. Bispeby og markedsby blev i øvrigt først teknisk set sluttet sammen i 1808.

Indtil det 19. århundrede brugte man i det tyske sprogområde kun “Breslau”. De tyske schlesiere sagde dog ofte „Prassel“ eller „Brassel“. Nogle har hældet til den teori, at det tyske navn kom fra et selvstændigt stednavn, men det har ikke kunnet bevises. Det polske Wroclaw kommer af to navne, der er sat sammen: den første del af navnet betyder “fordrive” og den anden for “godt rygte”. Startbogstavet “W” på bygrundlæggeren har været at se i byvåbnet med undtagelse af årene 1938-90.

Breslau/Wroclaws byvåben

Det oprindelige byvåben (se nedenunder til venstre) blev givet til byen og godkendt af Kejser Karl V. i 1530 og fungerede indtil 1938 og kortvarigt igen i perioden 1945-48. Det blev også brugt i byens flag før 1938. Siden 1990 har det igen været i brug (se til højre nedenfor). Det er inddelt i 4 felter/kvadrater, som deler et skjold, men med en midterring med en sølvnøgle, hvori man ser Johannes Døberens hoved. I det første røde felt ser man en venstredrejet, guldkronet dobbelthalet sølvløve – den bøhmiske løve, i det andet felt på guldbaggrund ser man en sort ørn, hvis bryst bærer en halvmåne – den schlesiske ørn, i det tredje felt ser man på guldbaggrund et “W” efter byens grundlægger Wratislaw og i det fjerde felt på en rød baggrund evangelisten Johannes hoved med en oplyst Nimbus, og hvis hals er smykket i en omvendt krone. Begge Johannes´ såvel som den hellige Hedwig er den schlesiske kirkes skytshelgener.

Kultur og Seværdigheder i Wroclaw

SE ARTIKEL OM SEVÆRDIGHEDER I WROCLAW / WROCLAW

Teatre i Breslau er der kun et af: Det Polske Teater Wroclaw, som er en bygning egnet til operaforestillinger, operetter, filharmonikoncerter, musikforum og dukketeater.

Museer

Byen råder over et højt antal museer, der er del af en århundredlang historie. Det vigtigste blandt disse museer er Nationalmuseet for Malerkunst (Muzeum Narodowe we Wrocławiu). Andre museer finder man i form af bymuseet, der ligger på det oprindelige byslot i Breslau, Panorama Raclawicka, som baserer sig på slaget ved Raclawice tæt på byen Lvov/Lemberg, som Polen afstod til Sovjetunionen, og hvoraf mange emigrerede til Wroclaw. Naturhistorisk Museum, der blev grundlagt i 1814 og er beliggende i den fornemme Botaniske Have, Ærkebispemuseet, Det geologiske Museum, Det polske Arkitekturmuseum, Universitetsmuseet med den imponerende Aula Leopoldina samt det Matematiske Tårn.

Bygningsværker i Wroclaw: Sandøen og Domkirkeøen (Wyspa Piasek /Ostrow Tumski)

• Breslau domkirke
• Sandkirken (gotisk byggeri fra 1334-1440, bygget af Peschel
• Sankt Ægidiuskirke (romansk fra det 13. århundrede)
• Sankt Annakirke (barok fra det 17. århundrede, i dag ortodoks viet til Kyril og Metod)
• Tidligere Sankt Annakirke (gotisk 15. århundrede, i dag bolig)

Sandøen og Domkirkøen der ligger charmerende i Oder med et utal af kirker og broer. Kort fra wikipedia

• Sankt Martinskirke (tidlig gotisk fra det 13. århundrede)
• Sankt Peter og Paul kirken (gotisk fra det 15. århundrede)
• Toplans Stiftskirke til det hellige kors og Sankt Bartholomæus (13.-14. århundrede) bygget af arkitekterne under Mester Wiland (katolsk, nedre kirke tidligere ukrainsk-uniert)
• Botanisk Have, anlagt i 1811
• Sandbroen, bygget i 1861, der forbinder den Gamle By med Sandøen
• Dombroen, bygget mellem 1888-90, forbinder Dom og Sandøen med hinanden.
  

  Wroclaws imponerende domkirke med de to slanke spir. Foto fra wikipedia

Seværdigheder i Den Gamle By tæt ved “Den Store Ring”

• Adalbertkirken (gotisk 13.-15. århundrede er katolsk)
• Alte Börse (Den Gamle Børs) på Saltmarkedspladsen (pl: Plac Solny) klassicistisk byggeri 1822-24.
• Breslau dværgene
• St.-Corpus-Kristi-Kirke (gotisk, 15. århundrede, romersk katolsk)
• Christophorikirke (gotisk fra det 15. århundrede, evangeliske tyske gudstjenester)
• “Ringen” med mange værdifulde borgerhuse, ligeledes i de tilstødende gyder.
• Dorotheenkirke (St. Stanislav, Vaclav og Dorothea, gotisk efter 1381, katolsk)
• Fægtespringvandet foran universitetet af Hugo Lederer
• Tidligere butikshus i Junkerstrasse (indtil 1990 NBP, fra 2005 Westbank) bygget af Hans Poelzig 1911.
• Tidligere Hofkirke, klassicistisk byggeri fra 1747-50. Evangelisk.
• Jesuitterkirke, barok kirke 1689-98, katolsk kirke
• Ossolineum, tidliger Matthias-Gymnasium (Matthiasstift).
• Det tidligere Kaufhaus Petersdorff, efter 2. verdenskirg Kameleon, bygget af Erich Mendelsohn i 1929 ved Skobroen (pl: ul Szewska)
• Det tidligere kongeslot i rokoko fra det 18. århundrede forbeholdt Frederik den Store. Af de senere tilføjelser på nord- og sydsiden efter planer af Friedrich August Stüler står der kun begrænsede dele (resten er byhistorisk museum).
• Markedshallen i Breslau, stålbetonkonstruktion med historiske facader, ydre arkitektur af Richard Plüddemann og det indre af Heinrich Küster i 1908.
• Minoritenkirke St. Vincent (gotisk og påbegyndt i 1232, ukrainsk-uniert katedral)
• Tidligere Mohrenapoteke – i dag lokalredaktion for Gazeta Wyborcza – omdannet og med en etage mere i 1928 af Adolf Rading.
• Nationalmuseum, tidligere Altes Regierungsgebäude (pl. Muzeum Narodowe we Wrocławiu). Bygget i neorenæssance efter 1860. Schlesisk Kunst fra det 16.-19. århundrede (pl. Sztuka Śląska)
• Ny Regeringsbygning i NS-arkitektur bygget efter 1933, sæde for det Niederschlesiske Regionsråd.
• Panorama Raclawice, der er et monumentalt 360 graders maleri, som blev udført i 1893/94 ved Lemberg/Lvov og overført til Wroclaw efter 2. verdenskrig. Bygningen er udført af Marek Dziekonski efter 1960.
• Plac Solny, Saltmarkedspladsen
• Rådhuset, Ratusz i gotisk stil fra 1471-1504.
• Nye Rådhus er en udvidelse af det oprindelige rådhus på “Ring” udført i årene 1860-64.
• Katedralen til den hellige jomfru marias fødsel (gotisk 14.-15. århundrede, ortodoks katedral)
• St. Matthias, gotisk katolsk katedral 14. århundrede.
• Sognekirken St. Maria Magdalena (gotisk 14.-15. århundrede (gammel katolsk)
• Tidligere sognekirke St. Elisabeth, påbegyndt i 1330, og har været såvel basilika og garnisonskirke, genopført i 1976.
• Byteateret i Schweidnitzer Strasse, fra 1841, brændte i 1865 og 1871, blev begge gange genopbygget i preussisk klassicisme, arkitekten var Carl Ferdinand Langhans.
• Universitetet med Aula Leopoldina, Oratorium Marianum (barok fra starten af det 18. århundrede)
• Corpshaus (indtil 1945) des Corps Borussia zu Breslau af arkitekt Karl Klimm, 1897 og med en etage mere på i 1910, i stil historisme, ulice Nowa 6.
• Wallenberg-Pachaly-Palais (1785-87)

Forstæderne Ohle og Schweidnitz (Przedmieście Oławskie i Świdnickie)

• Det tidligere Kaufhaus Wertheim, der efter 2. verdenskrig først fungerede som PDT og nu som Renoma., var et varehus, der blev bygget af Hermann Dernburg på Tadeusz-Kosciuszko-Plac (daværende Tauentzienplatz)
• Den tidligere Strafanstalt på Schweidnitzer Stadtgraben (pl: Podwale), bygget i romantisk stilart efter Karl Friedrich Schinkel, den preussiske konge Friedrich Wilhelm IV. tegnede skitserne til tårnene.
• Patriciervillaer ved Ohlauer Stadtgraben (pl: Podwale)
• Hovedbanegården ved Gartenstrasse, bygget omkring 1850 i romantik i Schinkel-stil af Wilhelm Grapow.
• Freiburger Banegård på Berliner Platz (pl: Plac Orląt Lwowskich)

Den sydlige udkant (Krzyki)

• Kleinburger Kaserne i bydelen Borek (tæt på motorvej), nygotisk til, efter 1850 og kun delvis bevaret. Den var tidligere sæde for det berømte 1. schlesiske Leib-Kürassier-Regiment “Store Kurfyrste” , hvor kun den schlesiske adel kunne tjene. På dette sted blev den berømte pilot Manfred Freiherr von Richthofen født i 1892(Den Røde Baron). Det gjaldt i mange år som det ældste kavalleriregiment i Preussen.
• Vandtårnet i Breslau i Wiśniowa ulice er bygget i jugendstil og nygotik i 1897.
• Kino Lvov, tidligere frimurerloge af Adolf Rading for nyt byggeri.
• Den Gamle jødiske Kirkegård i Breslau (retning motorvej) en af 2 bevarede jødiske begravelsespladser i byen. Begravet er blandt andet Ferdinand Lassalle (1825-64), socialist og modspiller til Karl Marx i Første Socialistiske Internationale.
• Sky Tower, bygget fra 2007-12, der med sine 212 meter er Polens næsthøjeste bygning
  

  Sky Tower, der stod færdig i 2012 og var 212 meter højt. Dominerer udsynet over Wroclaw. Foto fra wikipedia

Østlig retning (Śródmieście/Psie Pole)

• Most Grunwaldzki, hængebro og oprindeligt bygget som Kaiserbrücke 1908-10 af Richard Plüddemann, Alfred von Scholtz og Karl Klimm.
• Plac Grunwaldzki. Mellem den oprindelige Kaiserstrasse og broerne Kaiserbrücke og Fürstenbrücke. Her beordrede Gauleiter Karl Hanke et helt boligområde jævnet med jorden for at skaffe plads til en flyveplads, hvor den omsluttede by kunne forsynes fra luften. Da det tyske luftvåben var brudt totalt sammen, landede der imidlertid kun et enkelt fly her før krigens afslutning. Det medbragte en ny uniform til Karl Hanke.
  

  Den tidligere Kejserbro, i dag Most Grunwaldzki, med et smukt blik ind over Wroclaw. Foto fra wikipedia

• Der opstod efterfølgende
  • Osiedle Grunwaldzkie, højhuse bygget i 1968 af Jadwiga Grabowska-Hawrylak
  • Bygningen for det Tekniske Universitet i Wroclaw

• Hala Stulecia. Bygget i 1913 af Max Berg og Günther Trauer til minde om 100-årsjubilæet for befrielseskrigene (den sidste del af Napoleonskrigene), det er det første eksempel på stålbetonsbyggeri i Tyskland i denne størrelse. Siden 2006 har det været under UNESCO Verdenskulturarv.
• Udstillingsbygning for århundredsudstillingen (firkuplet byggeri), bygget i 1913 af Hans Poelzig.
• Park Szczytnicki, 19. århundrede, romantik.
• WUWA-beboelse, huse fra fagforeningsudstillingen i 1929, for eksempel et tårnhus af Adolf Rading og hjem for de ugifte af Hans Scharoun.
• Få kilometer fra centrum finder man Breslau Zoo, der blev grundlagt i 1865.

Sport: Fodbold indtil 1945

Den mest succesrige forening i Breslau var den i 1919 grundlagte Vereinigte Breslauer Sportfreunde. De spillede i den øverste sydøsttyske fodboldliga og deltog 7 gange i slutspillet om det tyske mesterskab. Derudover fandtes der en lang række fodboldklubber såsom: VfR 1897, SC Schlesien, VfB 1908, Breslauer SC 08, Breslauer SpVg 02, SC Germania 1904, Breslauer FV 06, SC Hertha, SC Vorwärts, 1.FC, Minerva 1909, SC Preussen, Union Wacker 08, SC Alemannia 09, Breslauer SpVgg 05 Komet, SV Stern, FV Rapid, SC Sturm 1916 Brockau, SC Minerva-Rasenfreunde 09, SC Hundsfeld, SV Strassenbahn, FC Eintracht 07, SC Deutsch Lissa og LSV Immelmann.

Den 16. maj 1937 spillede det tyske fodboldlandshold på det daværende Hermann-Göring-Stadion (der i dag bærer navnet Olympiastadion Wroclaw) en landskamp mod Danmark, hvor de vandt 8-0 og leverede en af deres allerbedste præstationer overhovedet. Efterfølgende blev de kaldt Breslau-Elf. Ved verdensmesterskabet i Frankrig i 1938 skuffede tyskerne fælt og nåede ikke de højder, de havde vist mod Danmark, da holdet var en blanding af tyskere og østrigere grundet indlemmelsen af Østrig ved Anschluss.

Det olympiske stadion i Wroclaw, hvor det danske fodboldlandshold i 1937 tabte hele 8-0. Foto fra wikipedia

Øvrige sportsgrene indtil 1945

Breslau var to gange vært for Deutsches Turnfest, der var en form for landsstævne i gymnastik. I 1878 aflyste man det allerede planlagte stævne, da der skete et attentatforsøg på kejseren i Berlin, og i 1880 blev det forrykket til Frankfurt am Main. Så det var først i dagene 21.-25. juli 1894, at stævnet fandt sted i Breslau. I 1938 gentog man succesen, hvor man benyttede Jahrhunderthalle.

I årene 1886-1935 anlagdes en cykelbane, hvor flere tyske mesterskaber blev afholdt og i 1911 EM.

Fodbold efter 1945

Byens mest kendte fodboldhold er Slask Wroclaw (ty: Schlesien Breslau), der spiller i den bedste polske række. De blev polske mestre i 1977 og 2012. Som tidligere nævnt var byen vært for fodbold EM i Polen-Ukraine i 2012, hvortil man byggede Stadion Miejski.

Regelmæssige begivenheder i løbet af kalenderåret

Der er årligt en lang række festivaller i Wroclaw.

• Februar: Festival for moderne klassisk polsk musik, der har fundet sted siden 1962.
• Festival for god øl (maj)
• Jazz-festival “Jazz nad Odra” (siden 1964)
• Port Wroclaw Literature Festival
• KAN Festival for alternative og uafhængige biografer (siden 1999)
• International Media Art Biennale WRO
• Sommer: Festival for orgel- og kammermusik
• Nowe Horyzonty – filmfestival
• WroclawNonStop – festival for alternativ musik, kunst og teater
• Buskerbus – international gadeteaterfestival
• August: guitarfestival
• September: det verdenskendte Wratislavia Cantans – festspil (siden 1966)
• Oktober: dialog Festival – Internationales Teaterfestival
• November: Wroclawskie Spotkania Teatrow Jednego Aktora (kort: WROSTJA) – teaterfestspil med Monodramen (opførelsen kun af skuespillere)
• Wroclaw Industrial Festival
• Forskellige tidspunkter: OFFensiva – International Film Festival

Erhverv og infrastruktur

I starten af det 20. århundrede grundlagde man i byen Elektrizitätzwerk Breslau.

Siden starten af 1990´erne har Wroclaw etableret sig som et erhvervscentrum i 3-landsregionen Polen, Tyskland og Tjekkiet. Der er en stor investeringslyst her, og byen er kendt som Polens innovative centrum, bl.a. med messen Futurallia-Messe, en konference for international erhvervsudvikling.

Vejnet

Wroclaw er forbundet østpå via Motorvej A4 til industriområderne i Oberschlesien, Krakow og videre til Ukraine og vestpå til Dresden. Motorvejen mod Dresden krydser grænsen ved Ludwigsdorf – Jedrzychowice, og motorvejen mod Berlin A18 krydser man ved grænsen Olszyna – Forst. Siden 2011 har byen haft en motorvejsring (reelt halvring), der leder fjerntrafikken uden om byen, og som har formindsket forurening, larm og køkørsel i byen. Syd for Sroclaw  finder man Polens største trafikale knudepunkt, da motorvejene A4, A8 og s8 mødes her.

Erhverv i Wroclaw

I årene omkring årtusindskiftet etablerede en lang række udenlandske investorer sig i Wroclaw. Tæt på motorvej A4 ligger firmaer såsom: Cadbury, Schweppes, IKEA, Auchan, Carrefour, Tesco, Toshiba, Makro Cash & Carry, Castorama og Cargill. Firmaet Bosch beskæftiger omkring 700 personer i Mirków i den nordøstlige del af byen, og Toyota har i nabokommunen Jelcz-Laskowice etableret en motorfabrik. Derudover har Google, Siemens og SAP (software) afdelinger i byen. I 2006 åbnede GE Money Bank en tysksproget afdeling i Wroclaw med mere end 100 ansatte for at varetage investeringer fra Tyskland, Østrig og Schweiz.. Derudover er også Credit Suisse og det koreanske firma LG repræsenteret med afdelinger i byen og med til at skabe et driftigt erhvervsklima.

Volvo, 3M, Whirlpool og Bombardier har underleverandører i byen.

Byen har udviklet sig til et højteknologicentrum. Talrige IT-, biotek- og farmaceutiske erhverv har til huse her.

Uddannelsesinstitutioner i Wroclaw

Der ligger 11 højere læreanstalter i Wroclaw:

• Uniwersytet Wrocławski, latin: Universitas Wratislaviensis og tysk: Universität Breslau) er med 43.000 Studerende det største universitet i byen. Det blev grundlagt i 1702 i den østrigske periode af jesuitterordenen, men nygrundlagt og gjort større af den preussiske konge Friedrich Wilhelm III i 1811, hvor han forlagde universitetet i Frankfurt an der Oder til Breslau som Schlesische Friedrich-Wilhelms-Universität zu Breslau i forlængelse af den barske fred i Tilsit. Det ligger på det sted, hvor den kongelige borg blev givet til jesuitterne af kejser Leopold I. af det Tysk-Romerske Rige. Universitetet gælder som et af de smukkeste eksempler på østrigsk barok. I hovedbygningen finder man Aula Leopoldina (1728-32). Det er Polens største baroksal og ydermere en af de største i Europa. Det senere preussiske kongeslot i rokoko og klassicisme ligger tæt herpå, men er kun delvis bevaret. Det var her, at Friedrich Wilhelm III, 17. marts 1813 lavede sit opråb An Mein Volk og indstiftede den militære hædersorden Jernkorset.
• Politechnika Wroclawska (teknisk universitet) med 35.000 studerende er et samarbejde mellem den tekniske læreanstalt i Liberec samt Zittau-Görlitz med fælles studie på Neisse universitet, altså et samarbejde på tværs af grænserne Polen, Tyskland og Tjekkiet.
• Erhvervsuniversitet (handelshøjskole) med 18.000 studerende drives på tværs af grænserne med TU Liberec, TU Gliwice og TU bjergakademi Freiberg og handelshøjskolen i Zittau/Görlitz.
• Officershøjskolen Tadeusz Kosciuszko for hæren.
• Naturvidenskabeligt universitet, der er en form for landbrughøjskole (13.000 studerende)
• Medicinsk universitet Wroclaw
• Musikhøjskole K. Lipinski
• Paveligt teologisk fakultet
• Evangelisk teologisk præstehøjskole

Derudover findes der yderligere 15 videregående uddannelser samt en lang række sprogskoler.

Kendte personer fra Wroclaw / Breslau

Byens lange liste af personer er et studie ud i tyske store tænkere. Vi har udvalgt blandt de mest kendte.

• Friedrich Schleiermacher: Kendt tysk teolog. Han blev født i Breslau i 1768.
• Carl Ferdinand Langhans: Født i byen og arkitekt til byens teater og Krolloperaen og Altes Palais i Berlin.
• Willibald Alexis: Født i Breslau 1798 og grundlægger af den realistiske historiske roman.
• August Borsig: Født i Breslau og grundlægger af det store lokomotivværk Borsig-Werke i Berlin.
• Adolf Menzel (1815): En af de vigtigste malere af historiske romantiske malerier i 1800-tallet.
• Otto Klemperer (1885): Gælder som en af det 20. århundredes store komponister.
• Manfred von Richthofen (1892): Kendt som “Den Røde Baron”. Dristig pilot fra 1. verdenskrig.
• Norbert Elias (1897): Tysk-jødisk sociolog og en af de store i det 20. århundrede.
• Dietrich & Klaus Bonhoeffer: Evangeliske teologer og modstandsfolk mod nazismen.
• Sepp Piontek (1940): Født i Breslau. I Danmark behøver han ikke større introduktion. Dansk landstræner 1979-90,og kendt som den, der bragte dansk landsholdsfodbold op i en anden liga med “Danish Dynamite”.
• Wolfgang Thierse (1943): Tysk politiker fra SPD. Præsident for Rigsdagen 1998-2005.

Følgende personer var ikke født i Breslau, men virkede i længere perioder i byen:

• Theodor Mommsen, der offentliggjorde sit værk om Römische Geschichte fra Breslau. Fik i 1902  Nobelprisen i litteratur
• Gotthold Ephraim Lessing var sekretærfor general Tauentzien i årene 1760-65.

Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen siger: Wroclaw er Polens fjerdestørste by. Den ligger ved Oder samt dennes fire bifloder, der løber sammen i byområdet og danner “Polens Venedig”, som af åer, kanaler og på en lang række af øer skaber smukke rammer. Byen er på tuyk kendt som Breslau, og i denne artikel vil byen ligeledes omtales af flere omgange med dette navn. Byen var i sine grundlæggelsesår slavisk og mere et spænd mellem bøhmisk og polsk, men som hovedstad i Schlesien. I løbet af middelalderen, men særligt efter mongolerstormen, begyndte byen at blive gradvis mere tysk. Den blev i 1526 endvidere habsburgisk og i 1741 preussisk. Byen har tre centre. For det første (1) domkirkekvarteret Tumski, der er en  by i byen og samtidig også fungerede således indtil sækulariseringen i 1811. Der er imponerende gotiske kirker og broer mellem øerne, og er den mest stemningsfyldte del af byen. (2) Så er der universitetsområdet med den imponerende Aula Leopoldina, der er kendt som en af den tyske kulturverdens største barokke mesterværker, og sluttelig er der det tredje (3) og mest kendte område: Den Store Ring, pladsen med de talrige borgerhuse, de lige gader og det imponerende rådhus. I den preussiske tid var mange af de samme tænkere, industrifolk og arkitekter aktive i Breslau, som var det i Berlin. I januar 1945 blev byen frem til maj samme år omdøbt til “Festung Breslau” med utallige civile og militære faldne til følge. Byens bygninger blev slemt ødelagt. I perioden 1945-48 forsvandt de i alt mere end 600.000 tyske indbyggere, som før krigen udgjorde over 95% af befolkningen for i løbet af få år at blive erstattet med polakker. I dag finder man en tysk-polsk kulturarv hos det altovervejende polske befolkningsflertal. Byen er endvidere en af Europas yngste med mere end 130.000 studerende. 

Print siden her