Antallet af artikler over Berlin er så betragteligt større end alle andre steder jeg har været, derfor er et register med mulighed for et vist overblik en nødvendighed.
Jeg har valgt den mest logiske måde at kategorisere på, – Alfabetisk.
Den guidebog jeg har skrevet om Berlin, indeholder samtlige af disse artikler, der vil løbende blive lagt flere af disse artikler ind på historiskerejser. Den normale logik i hvilken rækkefølge det sker er alfabetisk, men dette brydes dog gentagne gange, når min interesse rammes af andet.
Værsgo at få et overblik.
SE ARTIKLEN OM BERLINS HISTORIE
A
Abgeordnetenhaus – Preussisk Landdag, blev oprindeligt opført i 1899 som prøjsisk Andetkammer og virker idag som delstaten Berlins Senat. Den har derudover både virket som Volksgerichtshof under nazismen og haft afdelinger af STASI under DDR. Den har en meget fornem arkitektur indvendig, der grundet en meget udtænkt indre arkitektur oprindeligt. Adenauerplatz, er en plads der ligger på Kurfürstendamm og som er opkaldt efter Tysklands første kansler, hvilken der også på pladsen findes en statue på pladsen over. AEG Turbinenhal Fornem arkitektonisk maskinhal i bydelen Moabit som AEG fik udført af arkitekten Peter Behrens, der er et af de tidligste eksempler på industriarkitektur der brød med historismen. Akademie der Künste Alexander-, og Berolinahaus Alexanderplatz, pladsen er stor og uhåndterlig, den finder ikke rigtig sit rolige hjørne og arkitekturen stritter i alle retninger, mest plansocialistisk prestige. Det skal dog ikke ændre på at Alexanderplatz hører til blandt Berlins mest kendte pladser, og alle besøgende vil nok have stået ved Verdensuret på pladsen, eller have skiftet på dens enorme U-bahnsystem, eller været tæt på den når man var i Fjernsynstårnet. Den er mest kendt grundet den berømte roman af Alfred Döblin, Berlin-Alexanderplatz. Allieredes Museum (Allierten Museum) Alskolonien Alte Bibliothek Alte Nationalgalerie Alte Stadtmauer Altes Museum Altes Palais Altes Rathaus (tidligere bygning) lå fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet, hvor det Røde Rådhus ligger af idag. Siden 2010 har man fundet betragtelige arkæologiske levn fra bygningen. Altes Stadthaus American Embassy Berlin den amerikanske ambassade i Berlin har kun indtaget sin symbolske nærhed til Brandenburger Tor siden 2008, hvor den ny ambassade blev færdig. Tidligere har man haft lejemål rundt omkring i byen og under den kolde krig havde man kun repræsentation i Berlin, hvor den egentlige ambassade lå i Bonn. Amerikanerne måtte gå på kompromis med deres normale sikkerhedszoner for at få denne fashionable placering. Det var derfor også en skandale af rang, da man i 2013/14 opdagede at ambassaden blev brugt til at overvåge tyske politikere fra. Amerika Gedenkbibliothek Anhalter Bahnhof Asta Nielsen Attentatet mod Hitler 20.juli 1944 AVUS Axel Springer-HochhausB
Bahnhof am Zoo Bahntower Barrikadeopstanden 18.marts 1848 Den opstand i Berlin, der i nogle måneder gav håb om at Preussens konge ville stille sig i spidsen for en demokratisk tysk samling Bauhaus-Archiv BCC am Alexanderplatz Bebelplatz Benno Ohnesorg -Drabet 2.juni 1967 der tændte det tyske studenteroprør Berlin og 1.verdenskrig Berlin spillede en afgørende rolle for udbruddet af 1.verdenskrig, da det var her at flere repræsentanter fra Tyskland og Østrig-Ungarn mødtes i sommeren 1914. Igen i 1918 rejste byens borgere sig i protest mod krigens gang i byen. Berlin-Spandau Schiffahrtskanal Berlinale Berliner Bauakademie Berliner Dom er først og fremmest er det en meget smuk kirke indvendig, der fortjener at blive set. Den er beliggende centralt i Berlin på Museumsøen og dermed er den tilgængelig og man kan nemt opnå adgang. Hvis man vil gøre mere ud af det, kan man bestige kuplen. Historisk er det mest interessante naturligvis krypten der viser Hohenzollernes slægtshistorie, omend en række af de vigtigste familiemedlemmer ligger begravet andre steder. Det er også interessant at følge de tidligere udgaver af domkirken, og hvilke enorme ambitioner Kejser Wilhelm II. lagde i opførelsen af denne domkirke. Som mange andre bygninger i Berlin har bygningen været misbrugt af nazisterne og acceptere ødelæggelse grundet krig, nazisme og kommunisme. Men blikket indefra og op i kuplen er vidunderligt at opleve stadig. Berliner Dom 1536-1747 er den oprindelige domkirke i Berlin, hvor den første lutherske gudstjeneste med den reformatoriske nadvergang blev holdt. Det lå som en hofkirke forskudt fra dagens Domkirke, men næsten sammenbygget med slottet. Berliner Ensemble Berliner Ringbahn Berliner Sezession betyder seperation. Foreningen havde til hensigt at bryde med Kejser Wilhelms traditionelle og historistiske kunstsyn. Den tog udgangspunkt i en støtte til Edvard Munch. Siden spaltede gruppen sig, i en tvist mellem kunstretningerne impressionisme og ekspressionisme, der blev repræsenteret i en tvist mellem Max Liebermann og Emil Nolde. Retningen blev anset som Entartete Kunst af nazisterne. Berlinerbjørn Berlinerluft Berlinerring – A10 Berlinmuren – den 167,8 kilometer lange mur, der omkransede det vestlige Berlin fra 13.august 1961 til 9.november 1989. Berlins byslot/Zwirnburg/Humboldtforum Berlins Børs (tidligere bygning) Berlins middelalderlige bymur Opstod i dobbeltbyen Berlin-Cöllns tidlige fase omkring år 1250 og blev siden erstattet med en fæstningsmur og så en toldmur. Der findes kun få rester tilbage. Bernauer Strasse er en vej der under den kolde krig havde Berlinmuren gående direkte tværs ned igennem gaden. Idag ligger mindesmærket for Berlinermuren -Gedenkstätte Berliner Mauer. Bismarck-Nationalmindesmærke Bismarckstrasse Bodemuseum Bornholmer Strasse Grænseovergang var den grænseovergang, der først åbnede op for grænsebommene den 9.november 1989 og reelt set det sted, hvor Muren først faldt. Begivenhederne ved stedet hvor grænsevagterne giver efter for presset er en kernebegivenhed for Murens Fald. Brandenburger Tor Breitscheidplatz Britisk Krigskirkegård i Berlin-Charlottenburg Bröhan-Museum Bundeskanzleramt – KohlosseumC
Cafe Kranzler Cafe Moskau (Berlin) Carillon (Berlin) Klokketårnet, hvor de vigtigste detaljer er at det genindførte klokkespillet i Berlin. Det store klokkespil i Parochialkirche, havde byen mistet og det var vigtigt for byen, at det blev genindført. Med sine 68 klokker er det det fjerdestørste i verden. Eftersom at Daimler-Benz var bidragsyderen til tårnet, så er en meget brugt joke om tårnet “Berlins Big-Benz”. Der er ofte klokkespil og koncerter. Ceciliengärten Charité (Hospital) Charlottenburg Charlottenburg Rådhus Charlottenburg Slot Charlottenburg Slotsbro Charlottenburg Slotshave Charlottenburger Tor Chausseestrasse er en 1,7 kilometer lang vej i den nordøstlige del af byen, der tidligere var præget af preussisk sværindustri og som havde et checkpoint hvor man kunne passere muren. Checkpoint Bravo var det vigtigste kontrolpunkt for motorvejstrafik ind og ud af byen, der fandtes i den Kolde Krig. Checkpoint Charlie var det mest tydelige og blandt de vigtigste overgangssteder mellem Øst og Vestberlin da Berlinmuren stod. Grænsekontrollen var enormt udbygget. Den 27.oktober 1961 stod amerikanske og sovjetiske tanks overfor hinanden, i hvad der kunne have været endt med 3.verdenskrig – men ikke gjorde. Cölln Byen der opstod på øen i Spree samtidig med Berlin i 1200-tallet. Indtil 1700-tallet var det en selvstændig by, men delte mange administrative funktioner med Berlin og kurfyrsterne. D Danziger Strasse Desinfektionsanstalt Berlin-Kreuzberg,Tysklands første desinfektionsanstalt fra 1866 Detlev-Rohwedder Haus (Finansministeriet) Deutscher Dom Deutsches Oper Berlin Dominikanerkloster Cölln Et tidligere kloster, der blev bygget sammen med Berlins byslot, og som indtil det endegyldigt blev nedrevet i 1747 husede nogle af Hohenzollernslægtens grave. Dreilinden er et lille skovområde i den vestlige del af Berlin – Wannsee – der grænser direkte op til Brandenburg. Under den Kolde Krig fandtes det vigtigste Checkpoint for trafik ind i byen fra motorvejene A9 og A2. E Eberswalder Strasse gade i den østlige del af byen tæt på Mauerpark. Ephraim Palais Et af Berlins prægtigste borgerhuse, der ligger i Nikolaiviertel ud mod Molkenmarkt, og som blev offer for nazisternes omdannelse af området, men genopført af DDR i 1980´erne. Idag er det bymuseum. F Forbundsministeriet for Miljø, Naturbeskyttelse og Reaktorsikkerhed Forbundstrykkeri (Bundesdrückerei) Friedhof der Märzgefallenen Denne lille charmerende kirkegård har siden 1848 været centrum for årlige markeringer for Tyskland og Berlins venstreorienterede og demokratiske bevægelser. Læs den lange artikel. Friedrichstrasse er en af Berlins travleste handelsgader, der under den Kolde Krig var delt af Berlinmuren. G Gemäldegalerie Griebnitzsee er en sø i det vestlige Berlin og Potsdam. Midt i søen gik der en grænse mellem Vestberlin og DDR og dermed var der også kontrolpunkter langs søen. Grænseovergange i Berlin, var en stor del af livet under den Kolde Krig og årene under Berlinmuren i særdeleshed. Gråbrødreklosteret Ruin, men i mange år en af Berlins væsentligste gotiske bygningsværker i det historiske centrum. Var særdeles tæt knyttet til den markgrevelige institution. H Havel er en flod der løber i den nordvestlige del af byen i bydelen Spandau, hvor den løber sammen med Spree. Heerstrasse en af Berlins længste veje i den vestlige ende af byen, der ydermere også havde en kontrolpunkt mellem Spandau og DDR. Heinrich-Heine-Strasse er en gade i bydelen Mitte, den husede under den Kolde Krig en grænseovergang med massiv kontrol. U-Bahn-Stationen var under den Kolde Krig en såkaldt spøgelsesstation. Helligåndskapellet Et af Berlins ældste bygningsværker fra år 1313, der var del af det forlængst forsvundne middelalderlige hospital. Det ligger i Spandauer Strasse og er idag festsal for Humbolduniversitetet. I Invalidekirkegården Invalidenhaus Invalidenstrasse er en gennemgående 3 kilometer lang vej i den nordøstlige del af byen, langs vejen ligger Hauptbahnhof og Hamburger Bahnhof. Istedløven – Flensburgerlöwen J K Kollhoff-Tower Konrad Adenauer-Haus – CDU´s Hovedkvarter Krolloperaen Historicistisk bygning der var en fast del af kejsertidens og Weimartidens forlystelsesliv i Berlin. Det nazistiske regime brugte bygningen som parlamentsbygning i deres første tid, eksempelvis til at afskaffe Weimarrepublikkens demokrati. Efter 2.verdenskrig rev man den krigshærgede bygning ned. L M Marienkirche Berlins ældste stadigt aktive kirke. Den indeholder et storslået (desværre misligeholdt) Dødedansmotiv samt Berlins skønneste orgel. Mindesmærket for den tyske modstand under nazismen (Gedenkstätte Deutsche Widerstand) 20.juli 1944 forsøgte Graf Claus Schenk von Stauffenberg at myrde Adolf Hitler, han blev henrettet samme aften, da attentatet mislykkedes. På dette sted er der rejst et mindesmærke. Molkenmarkt Plads der idag domineres af Alte Stadthaus og forekommer gyselig, men som før det 20.århundredes ødelæggelser var kernen i det middelalderlige centrum i Berlin Mühlendamm En af Berlins ældste veje og broer. Historisk var broen, det der bragte handelen til Berlin. Siden har vejen været ændret adskillige gange. Museumsøen består af 5 museer, der som samlet enhed er optaget på UNESCO´s verdenskulturarv: Altes Museum, Neues Museum, Bodemuseum, Alte Nationalgalerie og Pergamonmuseum. N Neue Synagoge Berlins smukkeste synagoge, der ligger i det livlige barområde Oranienburger Strasse og danner et naturligt fokus. Synagogen trækker på inspiration fra Alhambra i Granada og efter ødelæggelsen på Rigskrystalnatten 9.-10.november 1938 blev den genopført i årene 1988-93. Neuer Markt Berlins næstældste plads, der blev destrueret og slettet fra landkortet i forbindelse med den socialistiske bymagistrat i Østberlins rømning af samtlige historiske borgerhuse i 1960´erne. Hvor pladsen engang lå finder man idag Marienkirche og Neptunbrunnen. Nikolaikirche Berlins ældste kirke, hvis ældste dele går tilbage til cirka år 1200. Dagens kirke er en originaltro genopbygning med en del originale elementer. Kirken er et vartegn i Nikolaiviertel og fungerer som museum. Nikolaiviertel Kvarteret hvor Berlin opstod i 1200-tallet. Indtil det 20.århundredes totaldestruktion, havde området ligget næsten uberørt hen siden middelalderen. Det blev genskabt som en sær blanding af DDR-plattenbau og skøn historisme i 1987. Nikolaus von Bernau var provst eller biskop fra Bernau. Han stod på pavens side, da denne var modstander af valget af Ludwig Wittelsbach som markgreve af Brandenburg, da Askanierne døde. Det kostede ham livet, paverne i Avignon hævnede sig på Berlin, der næsten havde et Interdikt der ekskommunikerede byen i 20 år frem til 1345. O Oberbaumbrücke er en af de mest karakteristiske broer i Berlin, der forbinder bydelene Kreuzberg og Friedrichshain. Den udgjorde en grænsestation under den Kolde Krig. Opstanden 17.juni 1953 Historisk perspektiverende artikel, der går mere i detaljen med opstanden mod DDR få år efter at den socialistiske stat var blevet dannet. Berlin er fyldt med mindesteder, der fokuserer på folkeopstanden. P Pariser Platz er en af Berlins mest fashionable pladser, der ligger direkte ved Brandenburger Tor. Den blev lavet som afslutning på pragtalléen Unter den Linden i årene 1732-34 og havde form som en firkant med det franske navn Quarree. I 1788-91 fik den Brandenburger Tor, der siden har været pladsens fokuspunkt. Dets navn fik den grundet den prøjsiske sejr i Napoleonskrigene i 1814/15. Pladsens andre palæer byder på Akademie der Künste, der udover Liebermanns kunstakademi også husede Speers Byggeakademi, Hotel Adlon med dets fashionable historie samt den amerikanske og franske ambassade. Pilgrimsruten Berlin – Wilsnack En af middelalderens vigtigste pilgrimsruter, der fungerede fra 1383 til 1552. Den var gået i glemmebogen, men er blevet genopdaget de seneste 10 år Platz des 18. März – er pladsen der ligger foran Brandenburger Tor og som henviser til en af de vigtigste dage i den tyske demokratihistorie. Q R Rotes Rathaus er et helt automatisk sigtepunkt i Berlin. Det er særligt det 74 meter høje tårn og den næsten ikoniske farve, som i første omgang falder i øjnene. Når man kommer tættere på er det istedet detaljerne, hvor særligt balkonernes terrakottafriser er interessante, de viser Berlins Historie fra de første år og frem til 1871 hvor Kejserriget blev grundlagt. Historisk er det særligt interessant, at det Allierede Kontrolråd i årene 1945-48 havde til huse i bygningen, det der gjaldt for alle 4 bydele. I 1948 smed den sovjetiske del, de tre øvrige ud, hvilket var en vigtig begivenhed hen mod spaltningen. En yderligere smuk detalje er vinduerne med Berlins daværende 20 bydele. S Sammlung Berggruen En af de vigtigste modernistiske malersamlinger i verden. Den består af mere end 60 værker af Picasso, Rodin, Paul Klee. Den ligger i det smukke palæ overfor Charlottenburg Slot. Sankt Georg Kirke Kirke og kapel der lå i Berlin fra 1300-tallet, til den blev sprængt bort i 1949. Den wilhelminske kirke fra 1894 var overdådigt udsmykket, og var med sit tårn på 105 meter et sigtepunkt i byen Schönefeld Lufthavn var den vigtigste lufthavn i DDR-tiden, den ligger i delstaten Brandenburg lige syd for den berlinske bygrænse. Direkte syd for lufthavnen er man igang med bygge lufthavnen Berlin-Brandenburg International Flughafen, den vil overtage trafikken fra Schönefeld, når den står færdig. Sonnenallee er en vej i den indre del af Berlin, der primært ligger i den vestlige bydel Neukölln, mens en kort del ligger i Treptow. Her gik muren igennem og der var et kontrolpunkt under den Kolde Krig. Det kom der i starten af 1990´erne en film ud af, som mest af alt har gjort vejen kendt. Sophienwerder Halvø i udmundingsområdet mellem floderne Spree og Havel. Sovjetisk Mindesmærke i Berlin-Tiergarten Det sovjetiske mindesmærke på Strasse des 17.juni ligger ret tæt på Brandenburger Tor og er ret specielt fordi, det blev bevogtet af sovjetiske soldater på trods af at det lå i den vestlige halvdel af Berlin. Spree Floden der løber igennem det centrale Berlin og udmunder i Havel i Berlin-Spandau. Udspringer på grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet og løber igennem Sachsen og Brandenburg mod Berlin. Spree-øen er den ø der ligger midt i floden Spree, hvor den sydlige del udgøres af Fischerinsel og den nordlige er Museumsøen. Staaken er en bydel i det vestlige Berlin, der dannede grænse til DDR og hvor der foregik bytteri af områder mellem briterne og russerne. Stasi eller Ministeriet for Statssikkerhed var efterretningstjenesten i DDR, der gennemsyrede samfundet, overvågede og intimiderede mulige fjender af SED-partiet. Stolpe (Hohen Neuendorf) lille by beliggende på sektorgrænsen udenfor Berlin og navn på motorvejsgrænsen og kontrolpunktet ud af Berlin retning mod Hamborg. T The Story of Berlin (Berlins byhistoriske museum) Det mest omfattende museum, hvis man vil have et grundigt overblik over Berlins omskiftelige historie. Museet ligger i Kudamm-Karreé og det er nødvendigt at afsætte god tid. Man kommer ned i en atombunker fra den kolde krigs tid. Tysk-Russisk Museum Berlin-Karlshorst – Museum der ligger i det sovjetiske militære hovedkvarter, hvor den betingelsesløse kapitulation blev underskrevet natten mellem 8.-9.maj 1945. Det afsluttede 2.verdenskrig. Stedet ligger ret afsides og man må tage sporvognen for at komme dertil. U U3 – Den pragtfulde U-bahnstrækning i Berlin Berlin har mange spændende og flotte undergrundsbaner, men den mest unikke strækning er U3 der går fra Wittenbergplatz og til Grunewald med endestation Onkel Toms Hütte. Stå af på flere af stationerne, de er sande palæer. V Vestberlin var den vestlige del af byen, der under den kolde krig blev administreret de tre besættelsesmagter USA, Frankrig og Storbritannien og som fra 1961 var omkranset af Berlinmuren. Der var en del sproglige krumspring i hvad bydelen skulle kaldes. Mest simpelt blot Vestberlin. X Y Ydre Jernbanering (Aussenring) den ydre jernbanering løber mest i delstaten Brandenburg, den vestlige del blev lavet i starten af århundredet og i 1940´erne, mens den østlige afslutning på jernbanen blev lavet af DDR i årene 1951 til 1961. Dens færdiggørelse var en logistisk forudsætning for Berlinmuren, da DDR ellers ville være afhængig af at skulle fragte deres ting gennem Vestberlin. Z Ø Østberlin var den del af Berlin der tilhørte DDR eller den sovjetiske besættelseszone. I DDR brugte man betegnelsen “Hauptstadt der DDR”